Populær 'danskerbil' Årets Bil i Europa 2020

Ny Peugeot 208 blev mandag eftermiddag kåret som ’Car of the Year 2020’. To rene elbiler fulgte lige efter.

Pressemeddelelse

Det blev Peugeot 208, der mandag eftermiddag løb med den prestigefyldte titel som ’Car of the Year 2020’, der uddeles af en jury af udvalgte europæiske biljournalister.

Det er tredje gang på få år, at Peugeot løber med den fornemme titel. Peugeot 3008 og 308 vandt i henholdsvis 2017 og 2014.

Den franske minibil vandt med en moderat margin foran feltets to rene elbiler, Tesla Model 3 og Porsche Taycan på de to efterfølgende pladser.

”Peugeot 208 er fornuftigt valg, og var også blandt mine favoritter. Bilen passer flot ind på det danske marked og kan fås både som elbil, benzin- og dieselbil, siger bilteknisk redaktør på FDMs medlemsmagasin Motor, Søren W. Rasmussen, der er eneste danske medlem af den 60 mand store jury bag Car of the Year-kåringen, og tilføjer:

”Peugeot 208 er en god repræsentant for de biler, der skal føre os gennem den grønne omstilling. I år var der hele tre elbiler med i finalefeltet (de andre var Tesla Model 3 og Porsche Taycan, red.), og udviklingen med flere og flere elbiler ser ud til at fortsætte igen ved næste års kåring, hvor antallet af nye elbiler ventes at stige kraftigt. Vi står på den måde over for en større revolution på bilområdet, og det er Peugeot 208 med sin elbilsudgave et godt symbol på.”

Det er 57. gang, at en jury af europæiske biljournalister kåre ’Car of the Year’.

Sådan fordelte pointene sig:

Peugeot 208:                  281

Tesla Model 3:                242

Porsche Taycan:              222

Renault Clio:                   211

Ford Puma:                     209

Toyota Corolla:               152

BMW 1-serie:                  133

 

Hent billede

Hent billede