
Skoda skulle være en billig udgave af VW, men med Kodiaq er den plan endeligt skudt ned. Her har vi at gøre med en bil, der på mange områder er mere avanceret end det, vi i øjeblikket ser fra netop VW.
Skodas første store SUV er et flagskib, når det handler om plads, komfort og teknik. Den kommer i en fempersoners udgave med to fleksible sæderækker og i en syvpersoners udgave, hvor de to sidste sæder er gemt i gulvet i bagagerummet.
LÆS OGSÅ: Læs om Kodiaqs søsterbil VW Tiguan - se videoen, hvor dens terræn-evner sættes på prøve

For første gang: 1 mio. kr.
Vi kender endnu ikke prisen på bilen, men vi gætter på, at den billigste udgave vil koste omkring 400.000 kr. Det er i så fald en udgave med en 1.4-liters benzinmotor, tohjulstræk og manuelt gear.
Men mere interessant er nok udgaverne med det avancerede firehjulstræk, der er helt automatisk, og som løbende fordeler kræfterne mellem for- og baghjulene. Sammen med dobbeltkoblingsgearkassen, DSG, gør det Kodiaq til en bil med en sportslig og luksuriøs profil.

LÆS OGSÅ: Motors test af Toyota RAV4 Hybrid
Alle udgaver har nødbremse, som kan bremse før en stillestående forhindring med hastigheder op til 45 km/t., men som også virker på motorvej ved højere hastigheder, og som også kan bremse for fodgængere.

Kodiaq kommer til Danmark i marts 2017.