![En ret stor kromgrill er kendetegnende for den faceliftede udgave af Suzuki S-Cross. Fotos: Søren W. Rasmussen og Suzuki](/sites/default/files/d6images/s-cross_blaa_front_og_side_2.jpg)
Suzuki holder dampen oppe i det stadigt voksende crossover-segment med en let fornyet udgave af den store S-Cross. Nyt er nødbremse og aktiv fartpilot i topmodellen samt introduktion af en trecylindret turbomotor i billigste udgave.
Samtidig er fronten fornyet, så en stor forkromet grill på ret synlig vis fylder pladsen ud mellem de ligeledes nydesignede forlygter. Alle udgaver har nu LED-kørelys, og på nær det laveste udstyrsniveau er selve nær- og fjernlyset nu også af LED-typen.
LÆS OGSÅ: Motors test af Hyundai i20 Active Cross
![Instrumentbordet er lettere redesignet, og en stor radio- og navigationsdel er nu at finde i midten. Desværre taler og skriver enheden endnu ikke dansk.](/sites/default/files/d6images/s-cross_instrumentbord.jpg)
Vi har prøvet de to benzin-turbomotorer, som nu udgør hele motorprogrammet. Begge klarer fint de basale opgaver med at få bilen op i fart, men vi peger på den firecylindrede 1.4’er som bedste køb. Den trecylindrede 1.0’er lyder forkert og vibrerer en del, og det skygger mere, end de lidt bedre forbrugstal kan opveje. Alle udgaver af Suzuki S-Cross må trække op til 1.200 kg.