Hvad er reglerne for omsyn, og hvornår skal din bil til omsyn? Hvis din bil ved det periodiske syn fik bedømmelsen "kan godkendes efter omsyn", betyder det, at en eller flere af nedenstående punkter gælder:
- Der er konstateret fejl og mangler på køretøjet ved første syn, som kræver omsyn.
- Fejlene som blev fundet ved seneste omsyn er ikke udbedret.
- Der er opstået nye væsentlige fejl under udbedringen af de oprindelige fejl.
- Det kræver særligt måleudstyr for at kunne tjekke, om fejlene er udbedret.
For at din bil kan godkendes efter omsyn, skal ovenstående fejl være ordnet inden.
Er der en frist for omsyn?
Ja, der er en frist for, hvornår du skal have foretaget omsyn. Du skal have foretaget omsyn senest 33 kalenderdage efter første syn. Er det nødvendigt med flere omsyn, indgår de i perioden på de 33 dage til at få den igennem omsynet.
Det vil sige, at du ikke kan udsætte omsynet af din bil. Datoen for seneste syn tæller som dag 1.
Du skal være opmærksom på, at Færdselsstyrelsen sender dig en påmindelse om, at det periodiske syn endnu ikke er foretaget.
Hvis fristen for omsynet bliver overskredet, skal du have din bil til et helt nyt periodisk første syn.
Hvis du ikke ønsker bilen omsynet
Hvis ikke du vil have omsynet dit køretøj, skal du afmelde dine plader, få din bil byttet væk eller få bilen skrottet.
Ønsker du ikke bilen omsynet skal du desuden afmelde bilen i Motorregistret. Du kan også afmelde bilen på en af vores testcentre, hvor du samtidig kan aflevere nummerpladerne.