Logo

Ford Fiesta Active - fest i skoven

Tests

Biltest

5. november 2018

Ford Fiesta ACitve forfra

Foto: Karsten Meyland Lemche

Søren W. Rasmussen

Ford Fiesta fås nu i en lidt grovkornet udgave med plastpaneler og sjove farver. Bilen er skabt til dem der drømmer om en tur i skoven med familien og bilen i centrum.

Ford Fiesta

Active II 1.0 EcoBoost (Benzin)

FDMs ekspertvurdering

Ford Fiesta Active bagfra

Fordele

Motor / Indretning / Udstyr

Ulemper

Nødbremse er ekstraudstyr / Ikke tre års garanti

Pris

193.950 kr.

Maks. effekt

125 hk

Minibilerne er ved at indtage crossover-klassen. Senest er denne Fiesta Active kommet til. Plasticpaneler hele vejen rundt, sjove farver ud- og indvendigt samt masser af udstyr med bl.a. B&O Play-musikanlæg skal lokke nye kunder til.

Det er dog mest af alt et design-nummer, for bilen har hverken firehjulstræk eller betydelig anderledes frihøjde. Men den ser flot ud, og det er i sig selv et godt argument for at se nærmere på bilen.

Ford Fiesta kabine

Instrumentbordet er i lighed med sæderne forsynet med orange stafferinger. Førerpladsen er fint indrettet.

Stort modelprogram

Ford satser tilsyneladende også på, at der er mange købere, der vil køre ad denne vej. For den nye Active udgave af Fiesta fås i ikke mindre end fem forskellige versioner.

Der er tre motorer at vælge mellem, alle med en trecylindret udgave med turbo, men med henholdsvis 100, 125 og 140 hk. Hertil skal lægges to udstyrsniveauer (mindste motor fås dog kun i en udstyrsversion), og det er næsten for meget af det gode.

Læs også: Motors gruppetest af 10 små SUV'er

Ikke mindst fordi prisforskellene mellem de forskellige varianter er lille. Vi peger på denne testede udgave med udstyrsniveau II og motoren på 125 hk, som bedste køb. Så får man 17-tommer fælge, den store 8-tommer skærm på instrumentbordet, B&O Play-musikanlægget samt en mængde andet nyttigt udstyr. Det er alt sammen glimrende!

Motoren fungerer tilmed rigtig godt i denne udgave, og med et opnået testforbrug på 20 km pr. liter – præcis som fabrikken stiller i udsigt – er der lagt op til en god økonomi i ejerskabet.

Ford Fiesta skærm

Fiesta Active II er forsynet med en stor opretstående skærm på 8 tommer. Den har danske menuer og er let at betjene.

Nødbremsen blev sparet væk!

Mindre glimrende er det derimod, at Ford har valgt at satse på komfortudstyr frem for sikkerhedsudstyr. Det er simpelthen for ringe, og kaster grimme skygger ind over en ellers seriøs bilproducent.

Dette vigtige udstyr, der beviseligt kan forhindre ulykker, skal man selv huske at tilkøbe, når man bestiller bilen. Og set i lyset af, at merprisen er nede på overkommelige 3.150 kroner, er det direkte uforståeligt.

Overvejer du ny bil? Prøv guiden på FDM biler.dk og find den rigtige

Der må være nogen i Ford organisationen, der skal genoverveje den beslutning!