Nissan Leaf - populær elbil forbedret
Biltest
20. august 2019

Foto: Karsten Meyland Lemche

Nissan Leaf har fået et større batteri, og det har givet den populære elbil en rækkevidde, der vil tilfredsstille de fleste i hverdagen. Ladetiden er desværre fortsat lang, og Leaf har problemer med at lynlade flere gange i træk på langturen. Sikkerheden er i top.
Nissan Leaf
FDMs ekspertvurdering

Fordele
Udstyr / Letkørt / Sikkerhed
Ulemper
Ladetider / Forsæder / Styretøj
Pris
361.400 kr.
Rækkevidde (WLTP)
385 km
Maks. effekt
214 hk
Verdens mest solgte elbil er stadig Nissan Leaf, og den er netop kommet i denne udgave med et større batteri, der har øget rækkevidden betydeligt. Vi kørte under vores test på motorvej med 110 km/t. 317 km, før batteriet var tømt, og det er med til at gøre Leaf til en bil, de fleste kan bruge i hverdagen.
Læs også: Motors tidligere stortest af Nissan Leaf
Nissan sælger stadig udgaver med det lille batteri, men så er rækkevidden ca. 100 km kortere, og så bliver det ikke helt let at få den til at passe ind i hverdagen. Ikke mindst fordi ladetiderne ikke ligefrem imponerer.

Billedtekst
Lang ladetid
Nissan har forbedret muligheden for hurtiglader i denne topudgave, men da vi havde den til test, kunne vi ikke registrere nogen forbedringer, og det tog derfor hele 50 minutter at få 200 km på bilen. Det er den langsomste lader på markedet, og det er et minus i hverdagen. Nissan er ved at få løst problemet med den langsomme ladetid, men endnu er der ingen løsning på bordet. Et andet problem opstår, hvis man kører på motorvej og skal lynlade flere gange efter hinanden. Så bliver batteriet varmt, idet det ikke er væskekølet. Det problem er en del af bilens konstruktion, og betyder, at man må indstille sig på at ladetiderne øges, når man kører lange stræk.
Læs også: Komplet samling af alle Motors test af elbiler
Også hjemme kræver det god tålmodighed at lade bilen op – en normal ladeboks kræver 18 timers opladning. Man kan købe en særlig boks, der kombinerer to faser, og som derved kun skal bruge omkring 10 timer, men de er endnu ikke så udbredte.
En smart detalje finder vi ved muligheden for at kommunikere med bilen via en smartphone. På den måde kan man se hvor bilen befinder sig, se hvor meget strøm der er tilbage på batteriet samt ikke mindst tænde for bilens klimaanlæg. Det sidste er særlig smart om vinteren.
Overvejer du elbil? Læs FDMs tema om hverdagen med elbil
VIDEO: Tag med på test af Smart EQ fortwo






Med større batteri er rækkevidden i Nissan Leaf blevet hæderlig.