Logo

VW e-Golf - det sidste stik

Tests

Biltest

20. august 2019

Fortil kendes VW e-Golf på LED-kørelyset forneden.

Foto: Karsten Meyland Lemche

Søren W. Rasmussen

VW e-Golf bliver snart erstattet af en helt ny generation elbiler fra Volkswagen. Det er en ældre konstruktion, men man kan faktisk blive helt glad for at føle sig hjemme i den velkendte kabine. Men rækkevidden og ladetiden er slet ikke fulgt med udviklingen.

VW e-Golf

5-dørs (El)

FDMs ekspertvurdering

VW e-Golf bagfra

Fordele

Udstyr / Letkørt / Komfort

Ulemper

Ladetid / Rækkevidde / Ikke tre års garanti

Pris

320.395 kr.

Rækkevidde (WLTP)

231 km

Maks. effekt

136 hk

Den synger på sidste vers, da en ny generation af VW Golf dukker op næste år. Og så kommer der ingen e-Golf, da elbilerne fra Volkswagen herefter får sit eget navn – I.D. Men indtil da kan man få denne el-udgave af en af Europas mest solgte bilmodeller, og det er i sig selv noget, der taler for bilen.

Læs også: Motors tidligere test af VW e-Golf

For selvom benzinmotoren er skiftet ud med en elmotor, er bilens mange øvrige kvaliteter bevaret, og det mærker man positivt i hverdagen. Derudover er denne udgave særdeles veludstyret.

VW e-Golf kabine

Kabinen er ægte Golf: Alt sidder, hvor det skal, og føles lækkert.

Ingen feriebil

Særligt med tanke på rækkevidden mærker man, at det er en ældre konstruktion. Vi nåede ikke engang 200 km’s motorvejskørsel på en opladning, og det er altså for lidt til hverdagen for de fleste.

Læs også: Komplet samling af alle Motors test af elbiler

På farten kan man lade fra 20 til 80 procent på 36 minutter, og det er udmærket, men det modsvarer kun godt 100 km’s kørsel.

VIDEO: Tag med på test af VW e-Golf

Og hjemme lader man almindeligvis kun med 3,7 kW, og det medfører en ladetid på 11 timer. Så VW e-Golf kræver mange, lange pauser, når man er på farten.

Køreindtrykket er særdeles positivt, og hører man til dem, der gerne vil have en elbil, men som helst ikke vil have, at alt andet skal være anderledes, er denne VW e-Golf et oplagt valg. Vidste man ikke bedre, ville man næppe bemærke, at det er en elbil man kører. Alt ligner og føles som i en almindelig VW Golf, og det er trygheden selv for de fleste.