
Danmark har i mange år været et af Toyotas bedste markeder for Toyota Hiace, der første gang så dagens lys i 1973. Bilen har gennem årene passet perfekt til kørselsbehovet i mindre virksomheder og hos landets mange håndværkere.
I 15 år i træk, var Toyota Hiace således landets mest solgte varebil. Gassen gik dog af ballonen for nogle år siden, hvor konkurrencen for det første blev skærpet, og hvor Toyota fik sværere og sværere ved at leve op til de stadigt stigende krav til miljø og sikkerhed.
Læs om Årets Varebil 2013 her

Toytota Proace bygges i Frankrig
Det er der nu ændret på, idet Toyota har indgået et samarbejde med Citroën, Fiat og Peugeot, så de tre mærkers fælles fabrik i Frankrig nu også bygger en Toyota-version af de varevogne, der ellers sælges under navnene Citroën Jumpy, Fiat Scudo og Peugeot Expert.
Toyota Proace er navnet i stedet for det mere kendte Hiace, der dog aldrig har slået igennem i Sydeuropa. De nu fire biler deles om teknik, indretning og design, men Toyota har som eneste udgave fået udviklet en særlig isoleret væg mellem førerhus og varerum, så varmen holdes inde i førerrummet, og støjen holdes ude.
Tre års garanti på Toyota Proace

Læs Motors test af Årets Varebil 2013 Ford Transit Custom
Udstyrsniveauet er fra starten omfattende med to airbags, antiudskridningssystemet ESC samt elruder, elspejle multijusterbart rat og Webasto-tilskudsvarmer.
I modsætning til de tre andre mærkers udgaver sælges Toyota Proace med tre års garanti eller 100.000 km, og det er et stærkt argument, når der skal vælges mellem de fire ellers identiske biler.
Vælg den mellemste motor

Den kraftigere udgave har den fordel, at den kan leveres med automatgear, men begge udgaver kan heldigvis trække helt op til to ton på krogen, mens 1.6eren kun må trække 1.472 kg.
1.6eren har en femtrins manuel gearkasse, mens de større udgaver alle har seks gear som standard.
Den nye Toyota Proace er på markedet allerede i juni måned.
1.6D T1 | 2.0D T1 | 2.0D T2 | 2.0D aut. T2 |
---|---|---|---|
90 hk | 128 hk | 163 hk | 163 hk |
177 g/km (CO2) | 168 g/km (CO2) | 168 g/km (CO2) | 189 g/km (CO2) |
14,9 km/l | 15,6 km/l | 15,6 km/l | 13,9 km/l |
189.023 kr. | 204.845 kr. | 248.623 kr. | 267.804 kr. |