Toyota Verso med øko-motor fra BMW

Toyotas nye samarbejde med BMW sender nu fabrikkens 1.6-liters dieselmotor ned i den nye Verso. Dermed bliver bilen både billigere og mere økonomisk.

Toyota Verso kfås først nu med en konkurrencedygtig 1.6-liters dieselmotor
Forpremiere

Den store bagklap giver let adgang til bilens bagagerum, som er på 155 liter med syv sæder i brug, og 440 liter, når de to bageste sæder er lagt ned.
Den store bagklap giver let adgang til bilens bagagerum, som er på 155 liter med syv sæder i brug, og 440 liter, når de to bageste sæder er lagt ned.
Motor mener: Med BMWs hjælp fås den alsidige Toyota Verso nu også med en konkurrencedygtig dieselmotor i den økonomiske klasse. Sammen med en god pris bringer det Verso ind på en position blandt de bedste i klassen.

Mens dieselfeberen fortsat raser i det meste af Europa, så er dieselbiler ret uinteressante på markederne i Japan, USA og Kina. For en japansk bilproducent som Toyota står en ny dieselmotor derfor ikke øverst på dagsordenen. Hidtil har flere modeller derfor kun kunnet fås med store, lidt uøkonomiske dieselmotorer, og det har medført tabte markedsandele på de fleste markeder. Det er den udvikling, Toyota nu vil ændre.

Midlet er et resultat af et nyt samarbejde mellem Toyota og BMW. Der er tale om BMWs kendte 1.6-liters dieselmotor, der kendes fra BMW 1-serien og fra flere udgaver af Mini, og som Toyota altså nu får mulighed for at anvende i Verso.

LÆS OGSÅ: Motors test af konkurrenten Kia Carens

Motorerne bygges på Steyr-fabrikken i Østrig, og det er også herfra, Toyota skal hente sine motorer, hvilket er praktisk, da Verso bygges på Toyotas fabrik i Tyrkiet.

Overgangsmotor i Toyota Verso

Instrumentbordet er præget af det store instrumenthus foroven i midten. En opdateret udgave af Toyota Touch giver god betjening af bilen og mulighed for indbygget navigation m.m.
Instrumentbordet er præget af det store instrumenthus foroven i midten. En opdateret udgave af Toyota Touch giver god betjening af bilen og mulighed for indbygget navigation m.m.
Den motor, vi finder i Toyota Verso, er forsynet med stop/start og giver bilen en brændstoføkonomi, der tillader op til 22,2 km pr. liter. Det er dog stadig en Euro-5 motor, og vi kommer derfor inden længe til at se en opdateret udgave, der er tilpasset de kommende Euro-6 miljøregler, som træder i kraft til næste år.

Toyota er efter sigende ikke færdig med at udvikle den motor, og vi ved derfor ikke præcis, hvordan den vil klare de skærpede miljøkrav.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af konkurrenten Citroën Grand C4 Picasso

Fabrikken har her og nu brugt alle sine kræfter på at finjustere denne udgave, og det har bl.a. kastet en ny kobling med dobbelt svinghjul af sig. Sammen med en generel tilpasning af motoren har det medført en meget fin motorgang med stærkt reduceret motorstøj og næsten ingen vibrationer. I forhold til tolitersmotoren er vægten reduceret med 20 kg.

Langbenet gearing i Toyota Verso

Billigste udgave af Toyota Verso hedder T1 og har kun fem sæder, mens T2 har syv sæder, væsentligt mere udstyr og koster 53.000 kroner ekstra.
Billigste udgave af Toyota Verso hedder T1 og har kun fem sæder, mens T2 har syv sæder, væsentligt mere udstyr og koster 53.000 kroner ekstra.
Vi har haft lejlighed til at prøve den nye dieselversion af Verso og kan berette om en fin kombination mellem den kendte motor og Toyotas egen sekstrins gearkasse. Gearene ligger fint i forhold til motorens karakter, og i sjette gear kører man 130 km/t. med bare 2.300 omdrejninger.

LÆS OGSÅ: De nyeste biltest og prøvekørsler fra Motor

Det er godt for komforten ombord, og Verso egner sig derfor fint som en langtursbil for hele familien. Den gamle toliters motor med 124 hk findes stadig i programmet, og koster 24.000 kr. mere end 1.6eren. Men de penge kan man roligt spare, medmindre man vil udnytte det forhold, at toliters motoren må trække 1.600 kg – 300 kg mere end 1.6eren.

Helt nyt infotainment-system

Den nye dieselmotor i Toyota Verso kan kun fås med denne sekstrins manuelle gearkasse.
Den nye dieselmotor i Toyota Verso kan kun fås med denne sekstrins manuelle gearkasse.
Sammen med den nye dieselmotor introducerer Toyota også en ny generation af infosystemet Toyota Touch. Her er skærmens opløsning stærkt forbedret med et lysere og skarpere billede.

Der er desuden mulighed for at tilkoble en DAB-radiomodtager, og endelig ser vi for første gang det nye „Mirrorlink”, som gør det muligt at spejle sin mobiltelefon til bilens skærm, så man kan betjene den herfra.

Når bilen kører er det kun enkelte muligheder, der er aktive, men når den holder stille, er alle applikationer til rådighed. Endnu er det dog kun visse telefoner fra Samsung og Nokia, der kan fungere sammen med mirrorlink.