Rustbeskyttelse - medarbejder sprøjter rustbeskyttelse på undervogn

Sådan forlænger du bilens levetid med rustbeskyttelse

Hvilken betydning har rustbeskyttelse for din bil?

Rustbeskyttelse er en ideel behandling til at forlænge levetiden på din bil ved at beskytte den mod rust forårsaget af fugt, salt og andre tærende elementer. Korrekt rustbeskyttelse forlænger ikke blot bilens levetid, men er også en fordel, hvis du ønsker at sælge din bil på et senere tidspunkt.

Effektiv rustbeskyttelse kræver nøje udvalgte metoder og materialer til at modvirke rust og tæring. Forskellige klimaforhold, som fugt og salt fra vejene, kan fremskynde rust.

FDM rustbeskyttelse - mand i hvid dragt sprøjter rustbeskyttelse på undervogn

Forskellen på undervognsbehandling og rustbeskyttelse?

Vil man være sikker på at give sin bil de bedste forudsætninger for at undgå rustangreb, er det vigtigt at få lavet forebyggende rustbehandling for at beskytte bilen. Når din bil får lavet rustbehandling, anvendes teknikker og produkter der sikrer, at din bil forbliver i god stand, uanset vejret.

Er der forskel på en undervognsbehandling og en rustbehandling, eller er det i virkeligheden bare to ord for den samme behandling? Det korte svar er ja, teknisk set er der forskel på undervognsbehandling og rustbeskyttelse.

Undervognsbehandling fokuserer primært på bilens synlige underdel, mens moderne rustbeskyttelse også omfatter behandling af motorrum, døre, klapper og hulrum. Dette giver en mere omfattende beskyttelse, som forlænger bilens levetid. Desuden afsluttes rustbeskyttelsen ofte med et ekstra slidlag i bunden for yderligere beskyttelse.

Vidste du, at FDM tilbyder både undervognsbehandling og rustbeskyttelse?

Læs mere her

Vind, vejr og rust: Sådan påvirker det din bil

Naturens elementer har stor indvirkning på rustdannelsen i biler. Især i vintermånederne kan salt fra vejene sammen med fugt hurtigt fremskynde rustens udvikling. Når du forstår, hvordan vejrforholdene påvirker bilen, kan du som bilejer træffe foranstaltninger for at forhindre rust og forlænge dit køretøjs levetid.

Vand og salt er hovedskurkene bag rustdannelse på din bil.

Rust opstår, når jern i bilen reagerer med ilt og vand - en proces kendt som oxidation. Dette er mere udbredt i fugtige og salte miljøer, hvor vejsalt især kan fremskynde processen.

rød bil fanget i det hårde vintervejr

Beskyt du din bil mod rust

At beskytte din bil mod rust starter med at forstå de nødvendige skridt til forebyggelse og vedligeholdelse. Det første og mest grundlæggende skridt er regelmæssig vask af bilen, især efter kørsel på saltede veje om vinteren, for at fjerne saltrester, der kan fremskynde rustprocessen.

En omhyggelig rustbehandling, der når alle bilens kroge og hjørner, er ligeledes essentiel. Flere steder anvendes specielle sprøjteskemaer, der er designede til de forskellige biltyper. Dette omfatter både synlige flader og interne hulrum, som kan være særligt udsatte. Det er også vigtigt at få inspiceret bilen af fagfolk, der regelmæssigt kan identificere og adressere tidlige tegn på rust, før de udvikler sig yderligere.

Vidste du, at FDM tilbyder både rustkontrol og rustbeskyttelse til din bil?

Forebyg tæring med FDM Rustkontrol

Inden du booker tid til en undervognsbehandling eller rustbeskyttelse, kan du få foretaget en rustkontrol hos FDM. Er du medlem af FDM kan du få foretaget kontrollen til 0 kr. som en del af dine kontrolfordele.

FDMs service omfatter en visuel inspektion af bilens undervogn og hjulophæng for at vurdere behovet for rustbeskyttelse og identificere eventuelle synlige tegn på tæring. Processen udføres uden at demontere eller adskille eventuelle bundplader, hvilket sikrer en hurtig og effektiv kontrol. Rustkontrol kan hjælpe dig med at vedligeholde bilens tilstand og forebygge fremtidige rustskader.

medarbejder gennemgår rustkontrol med kunde

Hvad skal man overveje ved valg af rustbeskyttelse?

Når du vælger rustbeskyttelse til din bil, er der flere faktorer som du bør overveje for at sikre den bedst mulige beskyttelse.

Overvej først og fremmest typen af rustbeskyttelse, der passer bedst til din bils specifikke behov og dit kørselsmønster. Hvis du f.eks. sjældent kører i dårligt vejr, har en garage eller lignende, har din bil måske ikke behov for rustbeskyttelse i samme grad som en bil, der kører meget i vådt vejr eller ikke står et sted, der er overdækket.

Tjek om produktet er testet og egner sig til det danske klima. Prisen kan også være en vigtig overvejelse. Det er ikke altid, at den billigste løsning er den mest omkostningseffektive på lang sigt. Overvej derfor at vælge en anerkendt leverandør med gode anmeldelser for at sikre din bil en kvalitetsbehandling, der holder.

Hos FDM anbefaler vi, at biler rustbeskyttes fra nye og derefter efter behov, snarere end efter en fastsat tidsperiode. Denne tilgang sikrer, at din første investering i rustbeskyttelse giver mest værdi, med efterfølgende behandlinger baseret på bilens faktiske tilstand og brug.

Læs mere om FDM Rustbeskyttelse

FDM Rustbeskyttelse: En unik og komplet løsning

FDM Rustbeskyttelse tilbyder en unik løsning, der ikke blot involverer selve behandlingen, men også en omhyggelig efterkontrol for at sikre, at behandlingen er udført korrekt. Denne tilgang sikrer, at bilen får den mest omfattende beskyttelse mod rust.

Når du vælger FDM, får du ikke kun en rustbehandling, men en komplet service, der inkluderer transport af din bil til og fra rustbeskyttelsescentret samt en grundig inspektion efterfølgende. Dette giver en ekstra sikkerhed for, at din bil er korrekt beskyttet mod rustangreb. Det er som nævnt også en ekstra fordel, for dig som bilejer, hvis du senere ønsker at sælge din bil.

Læs mere om FDM Rustbeskyttelse

FDM rustkontrol - medarbejder tjekker om rustbeskyttelse er påført

Detaljeret efterkontrol

Efterkontrollen af din bil sker, når din bil har gennemgået behandling med FDM rustbeskyttelse. Her foretages en omfattende efterkontrol for at sikre, at beskyttelsen er korrekt udført. Denne kontrol inkluderer en visuel inspektion af undervognen for at verificere, at rustbeskyttelsen ikke er påført på uønskede områder som fx højvoltskabler, og at behandlingen opfylder bilens specifikke krav.

Hos FDM bruger vi specialkameraer til at undersøge svært tilgængelige områder og anvender UV-lys for at identificere områder, der måske ikke er behandlet, hvilket sikrer, at ingen dele bliver overset.

Mere om FDM Rustbeskyttelse

FDM rustbeskyttelse - detaljeret efterkontrol

Endnu ikke medlem af FDM?

Er du ikke allerede medlem af FDM, men nysgerrig på vores medlemskaber?

Et medlemskab hos FDM giver dig som bilejer adgang til en række fordele, der spænder fra rustbeskyttelse til generel bilvedligeholdelse. Medlemskabet inkluderer eksklusive rabatter på rustbeskyttelse, bilsyn, og adgang til ekspertvurderinger, der kan guide dig både teknisk og juridisk.

Du får samtidig også fordelagtige tilbud på brændstof, bilreparationer, biludstyr, oplevelser og meget mere, hvilket gør det både nemmere og mere økonomisk overkommeligt at eje og vedligeholde en bil.

Læs mere om FDMs medlemskaber