Vi tilbagelægger rigtig mange kilometer på vores veje. Ifølge Vejdirektoratet så kørte danske køretøjer hele 52,8 milliarder kilometer i Danmark i 2023 – og rigtig meget af al den kørsel foregik på vores motorveje.
Med alle de kilometer ”i benene”, så burde det være ren rutine og nemt at køre motorvejskørsel, men det er tydeligt, at mange bilister har overset eller glemt nogle basale regler og god opførsel.
Her er 10 af de værste "forglemmelser", man ofte møder på motorvejene:
1 | Kør bil, når du kører bil, lyder det ofte fra FDM og andre.
Årsagen er den enkle, at omkring en tredjedel af alle trafikulykker helt eller delvist skyldes uopmærksomhed. Og manglende opmærksomhed er frygtelig farligt ved motorvejens høje hastigheder.
Blot to sekunder med øjnene et andet sted end på trafikken betyder 67 meters kørsel i blinde så at sige. Der kan ske meget på den korte tid og den lange distance.
2 | Tilkørselsbanen til motorveje kaldes med god grund også accelerationsbanen.
Langt de fleste steder i Danmark gælder flettereglen, og for at gøre den manøvre så smidig som muligt skal man tilstræbe at komme helt op på den normale hastighed på motorvejen, inden man fletter ind. Og i princippet gælder det samme, når man skal væk fra motorvejen – du skal ikke slippe speederen, før du er i frakørselsbanen.
Færdselsloven siger direkte, at man skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Så det kan meget vel være, at man bør op på 110-130 km/t. inden indfletning. Men det afhænger naturligvis også af motorvejstrafikken.
Kører der f.eks. en række lastbiler i inderbanen, kan det være naturligt kun at accelerere op til 80 km/t.
3 | Rettidig omhu kan være på sin plads, når du skal fra motorvejen.
Ligger du i anden eller tredje bane, skal der manøvreres lidt for at komme ind i inderbanen og til frakørslen. Det kan tage lidt tid – til tider mere end de 1.000 meter, der normalt varsles på skiltene.
Lastbiler kan tage udsynet, medbilisterne i inderbanen holder måske ikke god afstand til hinanden eller synes ikke, du skal have lov til at komme ind i "deres" bane.
4 | Det kan lyde overflødigt i et land med højrekørsel, men mange forbryder sig imod grundreglen om at holde så langt til højre, som forholdene og den øvrige trafik tillader.
Det kan skabe trængsel unødigt at køre i midterste eller venstre bane, og det kan tvinge en overhalende bilist til at krydse helt fra første til tredje bane og tilbage igen. Og værre endnu: Det kan være med til at fremprovokere overhaling indenom og alt for kort afstand for at presse.
Ved overhaling og når der er tæt trafik, er det naturligt at bruge alle vognbaner, og når motorvejen deler sig, kan du lægge dig i midtersporet, når de store skilte over vejen fortæller om det kommende kryds. Ellers er det bare om at holde til højre.
5 | Nye biler har gode lygter, men selv med moderne LED-lygter rækker nærlyset kun 50-70 meter frem. Og hvad så når standselængden ved 110 km/t. er næsten 100 meter og ved 130 km/t. tæt på 130 meter?
Den logiske og forsvarlige konklusion: 110 og især 130 km/t. i mørke er næppe forsvarligt med kun nærlyset tændt, selv om man måske i praksis kan fornemme vejen lidt længere frem end 50-70 meter. Med fjernlyset tændt er der ikke noget problem en klar nat, men ofte kan det ikke være tændt af hensyn til andre trafikanter.
Fartgrænserne er det absolut hurtigste, man må køre, ellers er det forholdene, der sætter grænsen. Mørke og tåge er nogle af de begrænsninger. Så tilpas farten, hvis du ikke kan tilpasse lyset.
6 | På motorveje er sikker afstand afgørende for at kunne reagere i tide, når der sker noget uventet forude, f.eks. hvis den forankørende bremser hårdt eller undviger noget på vejen.
Men det gælder også, når man trækker ind foran en anden bilist efter overhaling. Der bør være mindst to sekunder til forankørende, så med 130 km/t. er det 72 meter. Så når nogen ligger 10 meter bag dig (for det er jo ikke dig, der gør det), er det helt, helt galt.
I praksis er det nok nemmere at bruge huskereglen "halv speedometervisning" og så runde op. Med den omregning bliver 130 km/t. til 65 meter (eller 1,8 sekunder). Og det er vel at mærke under ideelle forhold med tør vej.
Husk, at det også gælder ved lav fart. Smøler motorvejstrafikken sig frem med 30 km/t., skal der være 15 meter til forankørende – tre billængder, faktisk.
7 | Det går ikke altid helt i hak, når flere baner bliver til færre.
Der er to problemer. Det ene er at få lynlåsen til grundlæggende at fungere. Altså en bil ad gangen fra hver bane. Men går det ikke meget godt? Selvom der naturligvis altid er én, der skal mænge sig lidt.
Men så er der den svære: Det er vigtigt at udnytte vejens kapacitet fuldt ud og først flette helt fremme, hvor to vognbaner bliver til én. Og tænk på, at det er lige så rigtigt at placere sig i den venstre som i den højre bane, uanset hvilken der rent fysisk eller visuelt ophører. Der er jo fletteregel.
8 | At skifte vognbane på motorvejen kræver – foruden god orientering – at man giver tegn.
Både når man skal ud mod venstre og ind mod højre. Nogle glemmer det, og så er der andre, der aktiverer blinklyset, når manøvren er i fuld gang, og striben er krydset, og så kan det næsten være lige meget.
Rækkefølgen er: orientér dig skråt bagud, giv tegn (når der er plads), og træk så ud.
9 | Motorveje er ofte en ret monoton affære, så hold pause, hvis trætheden melder sig. Eller bedre: Snyd trætheden og tag en pause forinden. Gerne hver anden time.
Endnu bedre: Vær udhvilet inden længere ture. Eller få en passager til at tage over.
10 | Hastigheden betyder uhyre meget for, om det går galt – og hvor galt det så går. For høj fart er den væsentligste årsag til alle færdselsulykker. Derfor er der god grund til at følge fartgrænserne, men der er mange situationer, hvor det er klogt at køre langsommere, end fartgrænsen tillader.
På motorveje med fri bane er det nemt at blive fartblind – din højre fod får umærkeligt hastigheden til at stige. Derfor kan det være en god idé at bruge fartpiloten.
Den kloge bilist lægger også mærke til, om der er optræk til kø forude – og tager forebyggende farten af. Og er der uventet stillestående trafik, er det bare om at få trykket på havariblinket.
Skal køreteknikken pudses af?
Trænger du til en opgradering af dine kørefærdigheder – eller kender du en, der kan have glæde af det?
