Seks ting du løbende bør tjekke på bilen

En velholdt bil er en mere sikker bil. Læs her, hvordan du sikrer dig, at bilens sikkerhed er i top, og du er godt kørende.

Kvinder taler i telefon, efter hendes bil er stoppet i rabatten.
Viden

Der er en række ting, du bør have fokus på, så din bil både er sikker at køre rundt i og i god stand. Især bilens bremser, lys og dæk er vigtige for både din og andres sikkerhed. Ud over, at manglende vedligeholdelse kan skabe farlige situationer, kan det også koste dig en bøde at køre med f.eks. nedslidte dæk eller defekte lygter.

For din sikkerhed og tryghed bør du derfor have styr på disse seks ting:Illustration

Illustration1 | Er dine dæk i orden?

Dæk er vigtigt sikkerhedsudstyr. De fire dæk er den eneste kontakt, bilen har med vejen, så det er vigtigt, at der ikke er for lav mønsterdybde, og at dæktrykket er korrekt. Både forkert dæktryk og for lav dækmønsterdybde kan have afgørende betydning i en kritisk situation i trafikken, hvis man skal lave en hård opbremsning eller undvige. 

Dæktrykket har også betydning for både miljø og din pengepung. Blot 0,5 bar for lavt tryk vil typisk øge brændstofforbruget med 2-3 pct., hvortil der skal lægges en stærkt reduceret levetid for dækket.

Lovens krav til dækmønster er minimum 1,6 mm, men FDM anbefaler at du har 3 mm dybt dækmønster i dine dæk.

Læs mere: Få kontrolleret dine dæk af FDM 

Illustration

Illustration2 | Fungerer dine bremser, som de skal? 

Det er individuelt, hvor længe bremser holder. Det kan blandt andet afhænge af, om du primært kører i byen, eller om du kører lange stræk på motorvejen. Nedslidte bremser er farlige for både dig og dine medtrafikanter. 

FDM anbefaler, at bilen som minimum får renset bremserne en gang om året.

Er du i tvivl, om dine bremser fungerer, som de skal, så kan du få dem kontrolleret hos FDM. 

Læs mere: Få kontrolleret dine bremser af FDM Illustration

Illustration3 | Er der lys i dine lygter og lyser de korrekt?

Bilens lygter er afgørende for trafiksikkerheden. Du bør derfor jævnligt sikre, at alle lygter på bilen, virker som de skal, så du kan se og blive set  i mørket. 

Det kan skabe farlige situationer, hvis dit for- eller baglys er mangelfuldt. En stor del af de biler FDM ser til syn, har fejl på lygterne. Ofte er der tale om manglende eller forkert justering af bilens lys.

Læs mere: Få kontrolleret dine lygter hos FDM Illustration

Illustration4 | Hvordan har batteriet det?

Det er ofte først, når bilens batteri er ved at give op, og bilen har svært ved at starte, at vi bliver opmærksomme på, at bilens batteri skal vedligeholdes. Når temperaturen falder i Danmark, så stiger antallet af assistancer til bilister, der har brug for starthjælp med op mod 50 procent.

Du kan med fordel i god tid inden det kolde efterår og vinter få tjekket startbatteriets kapacitet, så du ved om det er tid til en udskiftning.

Læs mere: Få kontrolleret dit batteri hos FDM Illustration

Illustration5 | Er der behov for forebyggelse af rust?

Det er meget individuelt, hvor ofte biler bør behandles. Undervognsbehandler du for ofte, er det skidt for både bil, miljø og din pengepung, mens manglende eller mangelfuld behandling kan betyde, at du risikerer nogle dyre rustskader på sigt. Kontrol af bilens undervogn, før du booker en rustbeskyttelse, kan derfor være en god investering. 

Hvis du går i overvejelser om, hvorvidt det er ved at være tid til en rustbeskyttelse af bilen, har FDM disse anbefalinger til dig:

  • Alle biler bør rustbeskyttes fra de er helt nye, da de ofte ikke er produceret til det danske klima.
  • Jo tidligere bilen bliver rustbeskyttet, des bedre er det for bilen.
  • Hvert andet år bør du få en uvildig fagmand til at vurdere, om bilen trænger til rustbeskyttelse.

Læs mere: Få kontrolleret bilen for rust hos FDM Illustration

Illustration6 | Har du et ulovligt stenslag?

Mange bilejere har oplevet at få stenslag i bilens forruden. Især større stenslag skal repareres straks, da de kan være ulovlige at køre med, hvis de mindsker eller generer førerens udsyn.

Desuden kan en skade fra stenslag udvikle sig, og senere resultere i at forruden revner. Sker dette, så skal hele ruden skiftes i stedet. Stenslaget kan også i sig selv være så slemt, at hele ruden må udskiftes, selvom den ikke er revnet.

Får en af bilens ruder et stenslag, kan du beskytte stenslaget med et lille stykke tape, så der ikke samler sig skidt og vand. Sørg derefter for at få det repareret, så du undgår yderligere og dyre reparationer .

Læs mere: Få repareret stenslag via FDM  

Brug for hjælp?

Husk, at du som medlem af FDM har adgang til rådgivning af biltekniske og juridiske eksperter, samt andre gode medlemsfordele, bl.a. vejhjælp og forsikring. 

Få rådgivning