Euro NCAP: Mere sikre biler - år for år

Siden testorganisationen Euro NCAP i 1997 crashtestede den første bil har sikkerheden i biler taget kvantespring. Se udviklingen i ord og billeder her.

Volvo XC90 blev i 2015 testet til det bedste resultat nogensinde i Euro NCAP's historie.
Viden

Du når hverken at se, hvad der sker, eller få mulighed for at reagere. Du oplever bare, at bilens alarmer begynder at bimle og bamle, og at sikkerhedsselen selv strammer op, så du kommer til at sidde ret op i sædet. Men selvom bilen bremser af sig selv, er det for sent, så det næste du registrerer, er braget, når du rammer bilen foran.

Tusindvis af liv reddet

Da Euro NCAP i 2017 kunne fejre sit 20-års jubilæum, vurderede en rapport, at Euro NCAP’s arbejde havde reddet mere end 78.000 liv siden de første test i februar 1997. Illustration ​​​​​

Hvor kollisionen i gamle dage ville have været fatal, absorberes kræfterne fra sammenstødet nu i særlige kollisionszoner. Inde i bilen pustes de mange airbags op og pakker hele kabinen ind. Også den mellem de to forreste sæder, som forhindrer, at fører og passager støder hovederne sammen.

Ved sammenstødet blokerer bilen selv bremserne, så den ikke fortsætter over i den anden vejbane, hvor den kan ramme modkørende. Og den har selv tændt katastrofeblinket og sendt en besked til alarmcentralen. Her kan man se bilens nøjagtige GPS-position, og hvor mange passagerer, der har været i bilen. Hjælpen er allerede på vej.

Bedre sikkerhed redder liv

Denne ulykke lyder måske som noget fra fremtiden, men faktisk beskriver den blot, hvad der sker ved en kollision i en moderne bil.

At sikkerheden er blevet så god, skyldes i høj grad det europæiske testsamarbejde Euro NCAP. Siden 1997 har Euro NCAP (The European New Car Assessment Programme) testet bilers sikkerhed. Testene har en stor del af æren for, at stadig færre dør i trafikken i Europa, og at din næste bil er sikrere end din nuværende. Både sikrere for dig, for dine passagerer og for alle andre trafikanter.

Læs mere: Her finder du crashtests fra Euro NCAP

Euro NCAP har år for strammet kravene til nye bilers sikkerhed. Det har gjort det nemmere for bilkøberne at vurdere bilernes sikkerhed, og det har drevet bilindustrien til at udvikle stadig sikrere biler.

Se, hvordan vi har fået sikrere biler år for år her:

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

 

 

Grafik: Tidlinjeelement

Grafik: Tidlinjeelement

Engang kørte vi ikke med sele og bilerne krøllede sammen for et godt ord. I vores historiske tema-artikel om trafiksikkerhed kan du læse mere om, hvor meget sikrere vores veje er blevet.
Læs mere: Sådan snød vi døden på vejene 

Har du brug for hjælp til bilkøb?

Som medlem af FDM kan du få både bilteknisk og juridisk rådgivning, også når det handler om køb af bil. 

Få hjælp til bilkøb