Sikkerhed for fodgængere

En kollision mellem en bil og bløde trafikanter som fodgængere, cyklister og motorcyklister går sjældent godt. Men bilens form, brugen af materialer og nye sikkerhedsystemer kan om ikke undgå så i hvert fald begrænse skaderne.

Fodgængersikkerhed
Fotograf:
Viden

Vurderingen af fodgængerbeskyttelsen er sammensat af tests af de vigtigste dele af bilen, som har betydning ved en frontal påkørsel af et menneske. Det vil sige fronthjelmen, forruden, kølerens forreste hjørner og kofangeren.

I disse tests ses der på risikoen for skader på forgængerens hoved og underliv samt øvre og nedre benregion. Det er oftest disse dele af kroppen, der bliver beskadiget.

Biler, der klarer sig godt, kan opnå ekstra point, hvis de er udstyret med en nødbremse (AEB), der kan genkende og bremse for mennesker.

Læs om de enkelte tests:

Stød mod hoved
Er fronthjelmen lavet af materialer, der kan give sig, gør det skaderne på fodgængeren mindre.

Stød mod hoved

Cirka 14 procent af trafikdræbte i Europa er fodgængere. Børn og ældre er de mest udsatte. Fodgængere er i gruppen af bløde trafikanter, der også omfatter cyklister og MC-kørere.

De fleste personpåkørsler sker i byområder, hvor hastighederne er forholdsvis lave. For at vurdere risikoen for skader på hovedet ved en kollision, udføres der en stribe kollisionstests ved 40 km/t. med en attrap, der repræsenterer hovedet på et barn eller en voksen. Ud fra data vurderes bilens evne til at beskytte fodgængerens hoved.

Målet er at fremme brug af materialer, der kan optage noget af stødet og kan bøjes, og systemer såsom fronthjelme, der skydes op, eller udvendige airbags.

Indført i 1997. Opdateret i 2013

Få hjælp til bilkøbet

Stød mod lår og underliv
Designet af bilens front er vigtig for, hvordan en påkørt person rammer bilen.

Stød mod lår og underliv

Formen på fronthjelmens kanter spiller en afgørende rolle for de skader, en bil kan forvolde, på underliv og lårben ved en personpåkørsel. For at vurdere beskyttelsen ved en påkørsel af en voksen udføres en række tests, hvor en lårbensattrap påkøres med 40 km/t. Skaderne vurderes herefter.

Målet er at fremme energiabsorberende strukturer og en mere eftergivende form, der mindsker skaderne.

Indført i 1997. Opdateret i 2015

Læs også: Sådan optimerer du din bils sikkerhed

Stød mod nedre ben
Der benyttes en attrap, der agerer skinne ben og fødder, når påvirkningen af den nedre benregion vurderes.

Stød mod nedre ben

Brækkede ben og skader på knæ og ledbånd er de almindelige skader, når en kofanger rammer en person. Selvom skaderne sjældent koster liv, kan de ofte give permanente lidelser.

For at vurdere risikoen for benskader ved påkørsel af en voksen person udføres en række tests, hvor en benattrap påkøres med 40 km/t. Herefter vurderes skaderne.

Målet er at fremme energiabsorberende strukturer og en mere eftergivende form, der mindsker skaderne.

Indført i 1997. Opdateret i 2014

Læs også: 13 ting bilister gør forkert hver dag

AEB person
Nogle automatiske nødbremser kan også reagere på personer. Dermed kan en kollision helt undgås eller følgerne begrænses.

Nødbremse for fodgængere

Bilens hastighed er afgørende for, hvor voldsomme skaderne efter en personpåkørsel bliver. Stadig flere biler udstyres med systemer, der kan bremse bilen ned eller nå at standse helt, før en person bliver ramt.

Euro NCAP tester tre scenarier, der alle kan resultere i en kollision med dødelig udgang med en krydsende fodgænger, hvis nødbremsen ikke griber ind:

  • En voksen løber ind foran bilen fra førerens side.
  • En voksen træder ind foran bilen fra passagersiden.
  • Et barn løber ud mellem to parkerede biler fra passagersiden.

Disse tests repræsenterer alvorlige situationer, der ofte koster liv i den virkelige trafik. Biler, der klarer disse tests godt, kan reducere risikoen for personpåkørsler betragteligt. I mange tilfælde vil nødbremsen ikke kunne undgå påkørslen helt. Derfor giver Euro NCAP kun point til biler med dette system, hvis bilen samtidig har en beskyttende front.

Indført i 2016

Tjek: Hvor sikker er din bil? (engelsk)