Sikkerhed for føreren og voksne i bilen

Voksenbeskyttelsen er en samlet vurdering af flere forskellige crashtests. Den gælder både for føreren af bilen og for voksne passagerer.

Euro NCAP voksensikkerhed
Fotograf:
Viden

Bilens evne til at beskytte føreren og de voksne passagerer bliver vurderet på baggrund af en række forskellige crashtests. Her kan du læse om:

  1. Skæv kollision mod deformérbar barriere
  2. Fuldbredde kollision mod fast barriere
  3. Sidekollisionstest
  4. Pæletest
  5. Piskesmældstest
  6. AEB City nødbremse

Få hjælp til bilkøbet

Deformerbar barriere
I denne test kører bilen med 40 % af fronten ind i en barriere, der kan give sig. Det svarer til, at den rammer en bil magen til.

Skæv kollision mod deformérbar barriere

Frontale kollisioner er den type trafikulykker, der koster flest liv og giver de værste skader. En typisk situation er to biler, der kører mod hinanden med moderat høj fart. I de fleste tilfælde er det kun en del af bilernes fronter, der støder sammen.

I Euro NCAP’s sikkerhedstest kører testbilen med 64 km/t. ind i en deformérbar barriere med 40 procent af fronten. Dermed simulerer testen en kollision med en anden bil med samme vægt, hvor begge biler kører 50 km/t. Der er placeret to testdukker i bilen, som repræsenterer mænd af gennemsnitlig størrelse, i de to forsæder. På bagsædet sidder to barne-testdukker i autostole.

Denne test sætter bilens konstruktion på prøve. Kollisionskræfterne skal dirigeres derhen, hvor energien kan blive absorberet effektivt og sikkert. Bilens front skal trykkes sammen på en kontrolleret måde, så det forreste af kabinen forbliver så intakt som muligt. Rat og pedaler skal beskadige føreren så lidt som muligt. Det kan aflæses på testdukkerne, hvor stor skade de har pådraget sig af „ulykken”.

Introduceret i 1997. Opdateret i 2015

Læs også: 13 ting bilister gør forkert hver dag

Fuld frontalkollision mod fast barriere
I denne test kører bilen med hele fronten mod en fast barriere. Det udsætter personerne i bilen for kraftige påvirkninger.

Fuldbredde kollision mod fast barriere

Moderne biler er blevet mindre fleksible i konstruktionen. Det har reduceret skaderne mod skinneben, knæ, fødder og hoved, idet kabinen ikke så let kollapser. Stivheden betyder imidlertid også, at opbremsning ved kollisionen bliver hårdere. Disse kræfter skal sikkerhedsselerne i bilen afbøde, men de kan give alvorlige skader – især mod brystregionen på skrøbelige, små eller ældre passagerer.

For at måle, hvordan bilen beskytter passagererne mod de voldsomste kræfter, har Euro NCAP en crashtest, hvor bilen med 50 km/t. kører med hele fronten ind i en fast barriere. I førersædet og på bagsædet sidder her en testdukke, der svarer til en mindre kvinde.

Denne test stiller store krav til bilens sikkerhedsseler – både foran og bagi. For der skal findes en balance mellem seler, der kan fastholde en voksen mand (i testen med mod deformérbar barriere med 64 km/t.), og stadig kan give sig nok til ikke at beskadige en mindre kvinde.

Introduceret i 2015

Tjek: Hvor sikker er din bil? (engelsk)

Test af sidekollision
Denne test svarer til, at testbilen bliver påkørt fra siden. Her er der ike den lange motorhjelm til at tage fra, så det stiller store krav til bilens B-stolpe og airbags.

Sidekollisionstest

Sidekollisioner er den næst hyppigste type bilulykke med dødelig udgang. Sammenlignet med frontalsammenstød er der meget lidt plads inde i bilen til at absorbere energien fra kollisionen. Derfor er alvorlige skader mod hoved og brystregionen almindelige her.

I Euro NCAP’s test bliver en deformérbar barriere kørt lige ind i siden på bilen med 50 km/t. I bilen sidder i førersædet en testdukke svarende til en gennemsnitlig mand, og på bagsædet sidder barnedukker i autostole.

Testen skal afsløre, om der er tilstrækkelig beskyttelse af de vitale områder på kroppen.

Testen har fået bilproducenterne til at styrke bilerne ved B-stolpen (stolpen mellem dørene) og til at udstyre bilerne med side- og gardinairbags. De har også udviklet mere energiabsorberende sæder og dørpaneler. Udløsningen af bilens airbags skal være uhyre præcise for at give den bedst mulige beskyttelse.

Introduceret i 1997. Opdateret i 2015

Læs også: Sådan sidder børn sikkert i bilen

Pæletest
I pæletesten ser man, hvordan bilen klarer at skride ind i f.eks. et træ langs vejen.

Pæletest

I nogle kollisioner skrider bilen sidelæns ind i et fast objekt – f.eks. et træ eller en lygtepæl. Årsagen er ofte, at føreren har mistet kontrol over bilen ved at køre for hurtigt, at have fejlvurderet et sving, eller fordi føret er glat. Det ender ofte med alvorlige ulykker.

I Euro NCAP’s pæletest sendes bilen med 32 km/t. ind i en massiv pæl. I førersædet sidder en dukke, der repræsenterer en voksen mand. Det er en krævende test af, hvor godt bilens konstruktion beskytter førerens hoved. Da trykket mod bilen rammer et lille område, kan sammenstødet deformere bilen meget. Uden effektiv beskyttelse kan det give alvorlige kvæstelser.

Airbags der beskytter hovedet – oftest i form af gardinairbags, der sidder over sideruden – er blevet almindelige i moderne biler. Men det er meget vigtigt, at de bliver udløst på den rigtige måde, hvis de skal give optimal beskyttelse.

Indført i 2001. Opdateret i 2015

Læs også: Sådan optimerer du din bils sikkerhed

Piskesmæld
Udformningen af sædet og indstillingen af hovedstøtten er vigtige for bilens evne til at forebygge piskesmældsskader. 

Piskesmældstest

Piskesmældsskader er svære at diagnosticere og behandle, kan tage lang tid at komme af med og være invaliderende. De er også almindelige – ofte ved kollisioner bagfra med lav fart. Den type ulykker koster sjældent liv, men de medførende piskesmældsskader har en stor påvirkning på den ramtes livskvalitet.

Euro NCAP tester sædernes og hovedstøtternes evne til at forebygge piskesmældsskader. Det sker ved, at førersædet med en speciel testdukke placeres på en slidske. Herefter udføres der tre tests, der simulerer almindelige ulykker, der ofte medfører skader. Dette sammenholdes med en vurdering af hovedstøtternes opbygning.

Indført i 2009

AEB City
Selv påkørsler ved lav hastighed kan medføre alvorlige skader. AEB City-nødbremsen hjælper derfor til, hvis man f.eks. overser, at bilen foran bremser i byen.

AEB City nødbremse

En almindeligt forekommende type ulykke, der fører til piskesmældsskader, er, når en fører overser, at bilen foran er bremset op. Selvom denne type ulykke tit sker ved lave hastigheder, kan den give nakkeskader på personerne i begge biler. Nødbremsesystemer (AEB) overvåger, om den type ulykke er ved at ske og kan i så fald selv bremse bilen for at undgå en kollision.

I Euro NCAP’s test køres testbilen mod en stor „pude”, der skal forestille en bil, med hastigheder mellem 10 og 50 km/t. Føreren bremser ikke, og det vurderes, hvor godt systemet har bremset op. Nogle systemer advarer føreren om, at en kollision er ved at ske, før de griber ind. I den type ulykker har føreren imidlertid så kort tid til at gribe afgørende ind, at Euro NCAP kun bedømmer nødbremse-funktionen.

Der gives maksimumpoint, hvis kollisionen helt undgås. Men der gives også point for at begrænse skaderne ved kollisionen. For selv mindre fartnedsættelser kan mildne skaderne betragteligt.

Indført i 2014