Køprognose for den kommende weekend
Kør selv-ferie
29. juni 2026

Foto:: Adobe Stock
Køprognose for 3.-5. juli: Tæt ferietrafik på mange europæiske veje.
Sommerferietrafikken ruller nu på de europæiske veje, og de kommende uger vil den kun blive mere tæt med.
Og det er ikke kun danske nummerplader, der fylder på vejene. Store dele af Tyskland, Holland, Tjekkiet og Italien har også pakket bilen til ferien.
Mange steder er der derfor udsigt til længere rejsetid og risiko for kødannelser.
Særligt fredag eftermiddag samt lørdag morgen kan der mange stede blive alt udsolgt. Det gælder ikke mindst i Tyskland på vejene ud mod kysterne og de større sydgående motorveje samt omkring de større byer.
Autobahn A1 spærres ved Hamborg
Også den kommende weekend vil en del af Autobahn A1 mellem Lübeck og Bremen spærres ved Süderelb-broen mellem Hamborg-Harburg og Hamborg-Stillhorn.
Fra fredag den 3. juli kl. 22.00 til mandag 6. juli kl. 05.00, vil A1 være spærret i sydgående retning fra Lübeck mod Bremen.
Det samme gælder fredag den 10. juli kl. 22.00 til mandag den 13. juli kl. 05.00.
Det kan påvirke de danskere, der her kører på ferie via Rødby-Puttgarden.
Begge weekender vil bilister skulle følge den skiltede omkørsel via landevej B75.

De kommende fire weekender spærres et stykke af Autobahn A1 mellem Lübeck og Bremsen. Bilister vil i stedet skulle følge skiltede omkørsel. (Grafik: ADAC)
I den sydlige del af Tyskland kan til- og frakørsler på motorvejene A7 omkring Ostallgäu, A8 omkring Rosenheim, A93 Inntal motorvejen og landevejene B2 og B23 omkring Garmisch-Partenkirchen igen blive spærret for at undgå, at bilister søger ud på de mindre veje i tilfælde af kødannelser.
Et lyspunkt er dog, at det tyske kørselsforbud som gælder for større lastbiler på søndage fra 1. juli udvides til også at omfatte lørdage kl. 07.00-20.00. Det udvidede forbud gælder frem til til 31. august.
Sæson for vejarbejder i gang
Samtidig er der nu fuld gang i vejarbejder på de europæiske veje.
I Tyskland tæller antallet af vejarbejder på landets motorveje nu mere end 1.000. Flere steder er hastigheden lokalt skiltet ned til 80 km/t. eller mindre, og antallet af spor er reduceret. Lokalt kan der derfor opstå længere rejsetid.
På vores tyske søsterklub ADAC's hjemmeside kan man finde en oversigt over aktuelle vejarbejder og kødannelser.
Se oversigt: ADAC's oversigt over den aktuelle trafiksituation i Tyskland (eksternt link)
Her finder du også en ruteplanlægger, som kan hjælpe dig med den hurtigste rute ned gennem Tyskland.
Find ADAC's ruteplanlægger her (eksternt link)
Kort og lister over påvirkede strækninger i Tyskland
På dette kort fra vores tyske søsterklub ADAC kan du se nogle af sommerens større vejarbejder og strækninger, hvor du også typisk må forvente kø.
Sidder du foran en computer, kan du zoome ind på kortet i browseren. På mobil kan du zoome ind i billedet.
Under kortet finder du lister med de strækninger, der er hhv. helt spærrede eller har forhøjet risiko for kødannelse.

På disse motorveje og strækninger kan du forvente kø i begge retninger:
A1: Femern – Lübeck – Hamborg – Bremen – Münster – Dortmund – Köln
A2: Oberhausen – Dortmund – Hannover – Braunschweig – Magdeburg – Berliner Ring
A3: Arnhem – Oberhausen – Köln – Frankfurt og Linz (A) – Passau
A4: Heerlen/Aachen – Köln – Olpe og Chemnitz – Dresden – Görlitz
A5: Karlsruhe – Basel og Kassel – Frankfurt
A6: Mannheim – Heilbronn – Nürnberg – Pilsen (CZ)
A7: Flensborg – Hamborg – Hannover – Kassel og Würzburg – Ulm – Füssen/Reutte
A8: Karlsruhe – Stuttgart – München – Salzburg (A)
A9: Berlin – Halle/Leipzig – Nürnberg – München
A10: Berlinger Ring
A11: Berliner Ring – motorvejskryds Uckermark
A12: Berliner Ring – Frankfurt (a.d. Oder)
A13: Dresden – motorvejskryds Schönefeld
A20: Lübeck – Rostock
A21: Kiel – Bargteheide
A23: Hamborg – Heide
A24: Hamborg – Schwerin – Pritzwalk – Berliner Ring
A27: Bremen – Bremerhaven
A31: Gronau – Meppen
A38: Göttingen – Halle
A40: Duisburg – Essen
A45: Dortmund – Hagen – Giessen
A59: Köln – Bonn
A61: Mönchengladbach – Koblenz – Ludwigshafen
A81 Heilbronn – Stuttgart – Singen
A95: München – Garmisch-Partenkirchen
A96: Lindau – München
A99: München Ring
Følgende strækninger er pt. helt spærrede:
A7 / A39: Hamborg i retning mod Hannover mellem motorvejskryds Maschener (A39) motorvejskryds Horster til d. 17. juli
A39 og motorvejskryds Horster indtil 17. juli 2026
A44: Düsseldorf i retning mod Essen mellem Hetterscheidt og Velbert-Nord, indtil d. 20 juli. Fra 20. juli i modsat retning til 25. september
A59: Düsseldorf i retning mod Köln mellem Düsseldorf-Syd udfletningen og Monheim indtil 30. september 2026
Flere europæiske lande har indført øget grænsekontrol. Det kan betyde, at der ved flere grænseovergange kan opstå ventetid.
Det gælder ikke mindst ved indrejse til Tyskland, som officielt har skærpet sin grænsekontrol til sine nabolande.
Særligt ved de tre sydlige grænseovergange mellem Østrig og Tyskland kan der opstå ventetid:
- Suben (A3 Linz – Passau)
- Walserberg (A8 Salzburg – München)
- Kiefersfelden (A93 Kufstein – Rosenheim)
Det er ved grænseovergange markeret med rødt på kortet herunder, der kan være længere ventetid.
Derudover har Tyskland siden maj skærpet indrejsekontrollen fra Frankrig.
Der er også indført kontroller ved udrejse fra Tyskland. Det gælder især til Danmark, Holland, Frankrig og til Polen. Rejsende skal desuden have stor tålmodighed, når de rejser til Slovenien og Kroatien.
Husk, at alle rejsende, også børn, skal have gyldige identitetspapirer med på turen.

Køprognose i andre lande
Også i landene rundt om Tyskland er ferietrafikken nu oppe i gear. Især på de større motorveje kan det give længere rejsetid.
I Østrig kan der være længere rejsetid på motorvej A1 Vest-, A9 Pyhrn-, A10 Tauern-, A11 Karawanken-, A12 Inntalmotorvejen og A14 Rheintalmotorvejen samt på hovedvej B197 Arlberg. Lørdag kl. 10.00-12.00 vil hovedvej B179 i Tyrol være spærret helt.
Desuden kan der i perioder være risiko for kødannelser på motorvej A13 over Brenner-passet, mellem Østrig og Italien, hvor et længerevarende vejarbejde på Lüeg-broen er i gang.
Læs også: Stort vejarbejde over Brennerpasset
I tilfælde af tæt trafik kan man på lørdage, søndage og helligdage lukke frakørsler på motorvejene i Tyrol, Innsbruck/Innsbruck Land, Kufstein, Imst og Reutte for at undgå, at bilister søger ud på de mindre veje.
Derudover er trafikken på Reschen-passet (B180) mellem Pfunds og Nauders fortsat påvirket efter et tidligere stenskred. Siden januar har der været en vejbane åben, der er styret af et lyssignal.
En alternativ rute er her at køre parallelt via landevejene i Schweiz - en omvej på ca. 20 min. Køretøjer med anhænger på mere end 6,5 meter må dog ikke tage den rute. Arbejdet ventes at stå på til udgangen af 2026.
I Schweiz forventes der længere rejsetid på motorvejene A1 Bern – Zürich – St. Margarethen, A2 Gotthard-ruten, A3 Basel – Zürich – Chur og A13 Chur – San Bernardino-ruten.
Ud over motorvejen over Brennerpasset kan i Italien på vejene til populære ferieområder ved Gardasøen (A22/SS12) være tæt trafik samt på A9/A7 Genova – Milano – Schweiz.
Færdselsregler i andre europæiske lande
Skal du ud og køre på udenlandske veje, så er det vigtigt, at du sætter dig ind i de færdselsregler, der gælder i det land (eller de lande), du måtte feriere i eller blot køre igennem. Ellers risikerer du bøde.
Her har vi samlet et overblik over færdselsregler og andre nyttige informationer om de europæiske lande Europa, vi danskere oftest kører til i Europa.
Har du autostole i bilen, så vær opmærksom på, at der kan gælde andre regler for autostole i udlandet. Det kan du læse nærmere om, i vores artikel om emnet.
Læs mere: Se regler for autostole i udlandet
Vær også opmærksom på, at der kan gælde andre krav til, hvilket sikkerhedsudstyr, det er obligatorisk at medbringe i bilen i andre europæiske lande.
Læs mere: Se krav til sikkerhedsudstyr i Europa
Flere europæiske lande har særlige regler omkring udformning og brug af p-skive. Flere lande anderkender slet ikke digitale p-skiver.