
Engelsk-byggede Jaguar har fart på, og kun få måneder efter lanceringen af den mindste XE er denne helt nye generation af den større og mere luksuriøse XF klar til at tage kampen op mod BMW 5-serien, Audi A6 og Mercedes E-klasse.
Jaguar har sine egne våben i den kamp, og de består bl.a. af et flot letvægtskarrosseri i aluminium, højtydende motorer, der enten trækker på baghjulene eller via alle fire hjul, en lækker kabine med mange finesser og så naturligvis sit historiske navn, som for mange står som et fyrtårn blandt luksusbiler.
LÆS OGSÅ: Motors test af Mercedes-Benz E-klasse

Den største oplevelse fik vi dog i udgaven med den store sekscylindrede dieselmotor med 300 hk. Så er der al den kraft, komfort og premium-fornemmelse, man kan ønske sig.
Alle fås med et nyudviklet ottetrins automatgear, men de mindste også med manuelt gear. På benzinsiden er det enten en firecylindret toliters motor med 240 hk eller en V6’er på tre liter, der står for fremdriften.
To store farveskærme

Computeren bag er så kraftig, at den håndterer f.eks. Google Streetview så lynhurtigt, at selv de kraftigste computere har svært ved at følge med. Vælger man at tilkøbe den pakke, er også instrumenthuset erstattet af en 12,3-tommer skærm, der viser både kort, instrumenter og andet efter eget valg. Meget flot!
LÆS OGSÅ: Motors duel mellem BMW 5-serie og Audi A6

Bagsædepladsen er naturligvis større end i XE, men alligevel sidder man ikke, som man ville forvente i en limousine. Særligt tagets hældning stjæler loftshøjde, ligesom en enorm midterkonsol reelt gør det svært at være mere end to personer ved bagsædet. Man sidder dybt og egentlig ikke så komfortabelt, som man skulle tro.
Kører fantastisk

De udgaver, vi prøvede, havde en justerbar undervogn, og den kunne fint matche de store 20-tommer fælge, så komforten var vel bevaret hele tiden. Hvordan en almindelig undervogn klarer den sag, må vi vente med at se, til XF når danske veje og afgifter senere på året.
LÆS OGSÅ: Motors prøvekørsel af DS 5
Som udgangspunkt koster XF godt 100.000 kr. mere end en tilsvarende XE, og det lyder ikke af meget. Billigste XF koster således 660.000 kr., men det er med mindste motor og manuelt gear. Den kombination matcher ikke helt resten af ideen bag Jaguar XF, og skal der efter vores mening være sammenhæng mellem bilens ambition og dens indhold, så runder prisen let en million kroner.

Alt i alt er Jaguar dog kommet godt fra land, efter at Ford solgte mærket til indiske Tata, og XF har på en sikker måde slået Jaguars position fast som et eksklusivt og sportsligt alternativ til de tyske luksusmærker. Og på et område kører Jaguar forbi de andre med høj hastighed: Tre års garanti uden km-begrænsning og med gratis service er noget, de andre må kigge langt efter.