Citroën C3 Aircross set forfra
Biltest

Citroën C3 Aircross - høj prisbasker

Der er en god SUV-fornemmelse i den lille Citroën C3 Aircross. Man sidder højt i bilen, og med et pænt udstyrsnivau og en relativ lav pris ligner den lille Citroën et godt tilbud. Men pladsen er ikke klassens bedste.
Citroën C3 Aircross set bagfra

Motors vurdering

Citroën C3 Aircross

15,4 km/l
Benzin
199.990 kr.
  • Ind-/udstigning
  • Udstyr
  • Siddehøjde
  • Motorstøj
  • Fralægningsplads
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.2 liter - 3 cylindre
  • CO2 udledning
    148 g/km
  • Effekt
    110 hk
  • Moment
    205 Nm
  • Topfart
    188 km/t.
  • Acc. (0-100)
    12,0 sek.
  • Køreklar vægt
    1.234 kg
  • Maks. påhængsvægt
    840 kg
  • Bagagerum
    410 liter
  • Akselafstand
    254 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 2 / 12
  • Mål
    L:400 cm B:179 cm H:149 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 2,85 kr./km

Sikkerhed

2017
Luk

Der er dømt komfort for alle pengene, når man kører ud ad motorvejen i den sjove Citroën C3 Aircross. Særligt sæder og affjedring er på typisk Citroën-maner med til at gøre oplevelsen god. 

Læs også: Motors gruppetest af 10 mini-SUV'er

Den lille motor med 100 hk kæmper dog med at holde farten oppe, og det kan høres, og det kræver hyppige gearskift, hvilket desværre ikke går så glidende.

Citroën C3 Aircross kabine
Førerpladsen er på mange måder velindrettet, men kop-/flaskeholderne foran gearstangen tjener stort set intet formål, da de er for lave. Vi savner også et sted at lægge mobiltelefonen.

Sjov kabine

Førerpladsen er flot indrettet, og man har en tydelig SUV-fornemmelse, da man sidder højt og ser ud over motorhjelmen. Og så er der mange sjove Citroën-løsninger som stof på dørsiderne, en sjov håndbremse og et stort glastag, der giver lys i kabinen.

Skærmen i midten har som standard Apple CarPlay og Android Auto, og det gør det let og sikkert at betjene telefon og navigation under kørslen, idet man bl.a. kan stemmestyre de funktioner. Skærmen er også kombineret med et bakkamera, men her er det noget generende, at det tager næsten to sekunder, før skærmen er aktiv.

Læs også: Motors stortest af Citroën C3 Aircross

En sjov detalje finder man ved håndbremsen mellem for sæderne, der er formet som et stort greb. Det standard-monterede glastag giver et godt lysindfald i kabinen, men kan dog ikke åbnes. 

Bagsædepladsen er i mellemgruppen, og den midterste del af bagsædets ryglæn kan foldes forover som midterarmlæn eller som adgang til bagagen, mens man kører. Prisen er uden tvivl bilens største force, og er man på udkig efter en billig mini-SUV, er C3 Aircross svær at komme uden om.

God nødbremse

I vores test af siddehøjde viste C3 Aircross sig at have den næsthøjeste siddeposition, og man har helt klart en SUV-fornemmelse, når man sidder i bilen. Derimod er kabinepladsen ikke den største, og målt i et felt af 10 populære mini-SUV'ere, opnåede bilen en næstsidste plads i det, vi kalder komfortmålet. Det er det mål, der er sammensat af benplads ved forsædet plus knæplads ved bagsædet. 

Citroën C3 Aircross placerer sig også nederst i feltet, når vi ser på, hvor mange kg man må køre med på anhængertrækket. 840 kg er det maksimale, hvis traileren har bremser, og bare 600 kg, hvis traileren er ubremset.

Ved vores test af nødbremsen kunne bilen nå at bremse helt op foran en stillestående forhindring ved hastigheder op til 50 km/t. Det er flot og et bevis på at bilen løbende forbedres. I en tidligere test fra 2018 bremsede C3 Aircross kun ved maksimalt 30 km/t.