Jaguar XJ - en sportslig elegantier

Den typiske luksusbilkøber orienterer sig gerne mod trekantsområdet mellem Stuttgart, München og Ingolstadt, hvor højteknologiske cruisere som Mercedes-Benz S-klasse, BMW 7-serie og Audi A8 fremstilles. Men forekommer de sydtyske luksuslokomotiver for velfriserede, så har feinschmeckeren to muligheder: at drage mod syd og købe en Maserati Quattroporte eller mod nordvest og vælge en Jaguar XJ.

Vælger man at krydse Kanalen, venter der med Jaguar XJ endnu et wake-up call efter den ligeledes radikalt anderledes designede XF. Begge biler er kommet efter en lang periode, hvor en ny Jaguar helst skulle ligne forgængeren – eller forgængerens forgænger.

Det er da også designet, den nye Jaguar skal sælges på, for selvom den teknisk set er udmærket, så er XJ ikke en teknologisk bannerfører. Jaguar er fortsat så eksklusivt et nichemærke, at fabrikken ikke har penge til at være med helt fremme, så du finder hverken ottetrins-automatgear, automatisk bremsesystem for fodgængere eller hybridteknik i XJ.

Designet deler vandene

Det 5,12 meter lange karrosseri fanger derimod opmærksomheden i trafikken. Designet er så markant, at det er umuligt at starte en nøgtern og rationel samtale omkring bilens målelige egenskaber. Her råder følelserne.

Normalt bliver Motors testhold sjældent udspurgt om bilerne, når vi tester. Men med Jaguar XJ var der mange, som lige ville give en kompliment til designet, der tydeligvis fik det til at boble i kroppen. Det gav nogle pudsige situationer, for denne testkører deler ikke entusiasmen. For selvom designdetaljerne som for- og baglygter fungerer perfekt hver for sig, så fungerer de ikke sammen. Og afstanden fra bagdørene til bagerste kofanger er ganske enkelt enorm og giver bilen dårlige proportioner.

Eller som Motors chefredaktør udtrykte det: Det ser ud, som om man har sat forenden fra én bil og bagenden fra en anden sammen. Smag og behag ...

Alt er digitalt – på nær uret

Også indvendigt er der rusket op i designet. Den største forandring er det digitale instrumentbord. Der er ikke en eneste viser i instrumenterne. Displayet viser de informationer, der er relevante, eksempelvis om alle seler er spændt, i stedet for en omdrejningstæller, når man holder stille.

På 99 ud af 100 ture virker det perfekt, men med en skarp vintersol skudt ind gennem sideruden blegner displayet, så man ikke engang kan se, hvor hurtigt man kører. Det kan være et tilfælde, men vi oplevede det flere gange, og det har vi stadig til gode at opleve i de delvis digitale instrumenter i de tyske konkurrenter.

Jaguar er ikke rejst helhjertet ind i den digitale tidsalder, for der er faktisk to visere i kabinen, og de sidder i et traditionelt ur placeret over midterkonsollen. Og det giver mening: Viseruret udstråler i den grad klasse, og så er det ganske enkelt hurtigere at aflæse tiden på det end på et digitalur.

Man vil også bemærke den trykfølsomme multimedieskærm placeret i midterkonsollen, som styrer navigationsanlæg, musik og Bluetooth-forbindelsen. Sidstnævnte er endda så avanceret, at den ikke kun kan bruges til samtaler, men også til at afspille musik fra telefonen.

Designet af brugerfladen er dog lidt kasset og kedeligt. Også her burde Jaguars designere have tænkt lidt nyt. Bare tænk på ikonerne på en iPhone – det kunne være så elegant. 

Alu og læder

Kabinen er præget af læder, træ og smalle alulister. Det giver en fornemmelse af traditioner med et stænk fremtid. I den jomfruelige testbil duftede læderet, som læder altid har duftet. Men da vi startede motoren – nøglefrit, naturligvis – kom vi straks tilbage til nutiden, idet gearvælgeren – i form af en drejeknap – dukkede op af midterkonsollen. En sjov gimmick, som er gentaget fra XF-modellen.

Testkøreren blev hurtigt dus med sæderne, men vi savner støtte til lårene. I de tyske konkurrenter er luksusførersæder højteknologi og uhørt komfortable og indstillelige. Vi må konstatere, at en Opel Insignia med ergonomisæder byder på bedre siddekomfort end XJ.

Bag rattet kræver det tid at finde ud af, præcis hvor bilens voluminøse korpus befinder sig henne. For det 512 x 189 cm store karrosseri er mægtigt at bugsere rundt med ved snævre parkeringspladser og smalle passager.

Kolossal sportsvogn

XJ er mere i sit es ude på landevejene. Undervognen er sportsligt strammet op, og testbilens ottecylindrede motor har rigeligt med kraftoverskud til at byde op til dans. Det er ganske enkelt en smittende oplevelse at køre på de danske landeveje.

Man føler i den grad, at chaufføren er sat i centrum. Styretøjet giver god feedback og er godt vægtet, undervognen er dynamisk afstemt, og selvom karrosseriet er stort, så virker bilen mindre på vejen. Det er som at køre i en væver sportsvogn, der er beklædt med et kæmpe luksusbilskarrosseri.

Der er dog også et men, for der er mere støj i kabinen end hos konkurrenterne, og den sportslige undervogn slår igen i byen, hvor selv små ujævnheder tydeligt mærkes. Den oplevelse ville Motor hellere være foruden og i stedet have en fornemmelse af at glide på en luftpude hen over kommunevejenes hullede asfalt.

Sjæl og charme

Selvom testbilens ottecylindrede motor ikke er den mest økonomiske, så er det den, kunderne forventes at købe. Der findes også en sekscylindret dieselmotor med 275 hk og 600 Nm og en topmodel med kompressor på en ottecylindret benzinmotor, men 510 hk vil blive for meget af det gode.

Den mellemste motorvariant har en passende effekt og leverer kræfterne på en meget kultiveret måde. Hvor motoren er tyst, når man triller derudad, som en jaguar stille bevæger sig gennem skoven, så nærmest eksploderer det store kattedyr i en accelerationsrus, som når jagten går ind på et byttedyr.

Nogen miljøforkæmper bliver man aldrig i dette køretøj, men det vil næppe være den største bekymring, når man står for at skulle sætte sin autograf på slutsedlen. Først skal man tackle den dobbelthed, som bilen udstråler på næsten alle områder.

Designet vil være købsargumentet for nogle, mens Jaguar-entusiasterne vil vælge den på trods – eller er det på grund? – af, at bilen snubler kort før målstregen i stort set alle discipliner. For måske er det netop her, man finder bilens sjæl og charme og slår til, i stedet for at lytte til fornuften og vælge de perfektionistiske konkurrenter fra Sydtyskland.