Kia Optima - øko-familiebil du kan betale
Motors vurdering
Kia Optima
- Pris/garanti
- Trykskærm
- Pladsforhold
- Kabinedesign
- Elmotorstyrke
Fabriksdata
-
Motor2,0 liter - 4 cyl. + elmotor
-
CO2 udledning33 g/km
-
Effekt205 hk
-
Moment375 Nm
-
Topfart192 km/t.
-
Acc. (0-100)9,7 sek.
-
Køreklar vægt1.815 kg
-
Maks. påhængsvægt1.500 kg
-
Bagagerum440 liter
-
Akselafstand281 cm
-
Officiel rækkevidde62 km
-
Garanti (bil/lak/rust)7 / 5 / 12Højst 150.000 km
-
MålL:486 cm B:186 cm H:147 cm
Motors tal
- Målt forbrug 53 km/l
- Beregnet økonomi 4,30 kr./km
Drømmer du om en elbil, men kan du ikke få rækkevidden og ladetiderne til at slå i takt med familiens rytme? Så er opladningshybriden formentlig løsningen for dig. Den fungerer som elbil til kortere ture i hverdagen og som hybridbil, de gange strømmen ikke rækker.
To motorteknologier i én bil er normalt dyrt, men Kia Optima Plug-in Hybrid koster blot 366.000 kr., og det er inklusive batterier, automatgear og en meget lang udstyrsliste. Den er dermed den økonomisk mest attraktive øko-familiebil i øjeblikket.
Læs også: Motors test af Kia Optima Plugin som sedan
Ud over denne stationcar findes Kia Optima også som opladningshybrid i sedanformat. Men stationcaren er at foretrække. Dels er batteriet lidt større, så den kan køre længere på en opladning, dels er bagagerummet mere praktisk, og så må denne stationcar trække op til 1.500 kg på krogen. Sedan-modellen må ikke have trækkrog på.
Tre timers opladning
Alle elbiler og opladningshybridbiler har automatgear, og dette sekstrins dobbeltkoblingsgear fungerer udmærket i Kia Optima – især fordi det spiller sammen med den adaptive fartpilot, der virker ned til stilstand og dermed kan bruges i køtrafik.
Elmotoren er ikke særlig kraftig, og det mærkes, når man alene kører på strøm. Her har GTE-konkurrenterne fra VW mærkbart kraftigere motorer. Det er også irriterende, at benzinmotoren fra tid til anden starter, selvom man har valgt eldrift. Den er kun i gang kortvarigt, men det ødelægger lidt oplevelsen af at have en bil, der også fungerer som elbil.
Læs også: Alle Motors test af elbiler
Hvis man køber en elbil eller en opladningshybrid, bør man anskaffe sig en type 2-lader til garagen eller carporten, hvis man råder over en sådan. Så kan Optimaen oplades på tre timer. Med almindelig stikkontakt tager det dobbelt så lang tid. Uanset lademulighed vil alle kunne lade deres bil i løbet af natten og dermed køre på strøm om dagen.
Kia opgiver distancen til 62 km. Vi opnåede 53 km, hvilket er meget flot ved blandet kørsel, herunder også på motorvej. Samlet set er Kia Optima Plug-in Hybrid en vellykket bil. Bagagerummet er lidt hæmmet af batteriet, men med 440 liter vil de fleste kunne pakke til ferieturen. Og til hverdag vil man glæde sig over det meget høje udstyrsniveau, automatgearet og ikke mindst at køre på strøm de første godt 50 km.