Mazda 2 - mere luksus, mindre plads

Er børn, barnevogn og bagage erstattet af drømme om luksus, komfort og lækre finesser, så kunne denne nye Mazda 2 være et bud på din næste bil. Mazda har nemlig skruet ned for det praktiske og op for charmen og velværet i et omfang, vi kun sjældent har set i denne bilklasse.

Avanceret sikkerhedsudstyr er her blandet med lækre, lyse lædersæder og en række gimmicks, der stadig ikke er blevet en selvfølge i selv langt dyrere biler. Det gør den nye Mazda 2 til et sjovt alternativ til en lidt større, men mere kedelig bil i samme prisklasse.

Motoren er rar, styretøjet er behageligt, og bilen kører i det hele taget godt.

Vi har derfor set nærmere på topudgaven 1.5 Optimum. Vores testbil har tilmed fået en sikkerhedspakke til 20.000 kr. og en læderpakke til 15.000 kr. lagt oven i prisen, der dermed med levering og rød speciallak runder 240.000 kr.

For de penge kunne man snildt få en traditionel bil i Golf-klassen, der så kunne byde på mere plads, men som på ingen måde kan måle sig med denne Mazda, når det handler om udstyr.

Mazda 2 matcher således den nye trend, hvor man går lidt ned i bilstørrelse til fordel for en bil med mere udstyr og luksusfornemmelse.

Anderledes motor

Den nye Mazda 2 er første bil i denne klasse, som det japanske bilmærke selv har udviklet, efter at Mazda og Ford gik fra hinanden, og Mazda har sat sit helt eget præg på teknikken i bilen.

Modsat mange andre bilproducenter har japanerne valgt en motor uden turbolader. I stedet er der holdt fast i det traditionelle koncept med fire cylindre og en motorstørrelse på 1,5 liter. Til gengæld er kompressionsforholdet sendt i vejret til hele 14,0:1, og det har åbnet mulighed for at øge effekten og mindske forbruget.

Læs flere biltest på motor.dk

I denne version yder motoren således 115 hk og kører på papiret over 20 km på en liter benzin. Og det kan endda lade sig gøre i praksis, viste vores målinger, der dermed bekræfter, at Mazdas strategi ikke er helt ved siden af. Det mærker man også, når man kører i bilen. Nok skal motoren køres op i lidt højere omdrejninger end i biler med turboladede motorer, men den trækker generelt godt, og med den tilkoblede sekstrinsgearkasse holdes omdrejningerne fint i ave ved motorvejskørsel.

Også støjniveauet er pænt afdæmpet, og det er ellers et område, hvor Mazda ikke altid har klaret sig lige pænt. Selve gearskiftet er også i orden, men vi kunne godt tænke os en bedre fungerende kobling. Flere gange oplevede vi små, utiltalende ryk ved et gearskifte, men det blev gradvist bedre, i takt med at man lærte bilen at kende. Det er ærgerligt, at Mazda ikke tilbyder automatgear til denne topmodel. Det fås til en mindre udgave, men det er her, det savnes, og formentlig også her det efterspørges.

Lille kabine

Inde i bilen kan man glæde sig over god plads ved forsæderne. De læderbeklædte sæder giver udmærket støtte, men på længere ture ville det være rart med en eller anden form for justering af støtten under lårene. Omkring føreren er der fine fralægningspladser og kopholdere, og rattet kan justeres både op/ned og ud/ind til gavn for en rar kørestilling.

Ved bagsædet mærker man derimod, at Mazda 2 er en lille bil, og det er her, man for alvor skal efterprøve idéen om at downsize. Kører man kun sjældent med gæster på bagsædet, er det ikke noget problem, mens en familie med store teenagebørn ikke vil synes om denne bil på længere ture. Der er knebent med loftshøjde, og knæpladsen er ikke på højde med for eksempel en Opel Corsa, der fortsat fremstår som en af de største i denne klasse. Udsynet fra bagsædet er begrænset af den høje vindueskant og de smalle ruder, og det generer små børn, der ikke kan se ud af bilen.

Bagagerummet er også i den lille afdeling, men det er reelt udformet og vil formentlig klare hverdagens udfordringer for de fleste.

Kører sjovt

Bag rattet i Mazda 2 har man det grundlæggende sjovt. Motoren er rar, styretøjet er behageligt, og bilen kører i det hele taget godt. Affjedringen er også fin, når man kun er én person i bilen, men kører man med fire voksne, slår ujævnhederne igennem, og så mister bilen noget af sin glans. Her er det, som om samarbejdet mellem de smarte 16-tommers lavprofildæk og bilens affjedring ikke er færdigudviklet. Sidevind er mærkbar, men ikke generende, og generelt er Mazda 2 dygtig til at køre lige ud.

Bremserne er lette at dosere, og når man holder stille, stopper motoren for at spare benzin. Vores udgave havde som sagt fået hele armen, hvad udstyr angår, og det indbefatter LED-forlygter. De lyser dejlig hvidt og langt, og de er tilmed koblet til en automatik, der selv blænder op og ned, når de ellers ville genere de øvrige trafikanter. Det er smart!

Smart er også det lille head up-display oven på instrumenthuset. Her kan man aflæse bilens fart og få meldinger fra navigationsanlægget uden at flytte øjnene fra vejen. Det er ikke så flot som i en dyr BMW, men det er der, og det fungerer grundlæggende fint.

Udstyret imponerer

Denne topudgave af Mazda 2 har næsten alt i sikkerhedsudstyr. Den har en automatisk nødbremse, der kan bremse bilen ned i intervallet 4-30 km/t., hvis man ikke har set, at bilen foran bremser. Derudover er der et advarselssystem, der ved hjælp af lyd i højttalerne kan gøre opmærksom på, at man er på vej ud over vejens kantstriber.

Et andet system advarer, hvis der er biler i den blinde vinkel, og endnu et system kan advare, hvis man er ved at bakke ud fra en P-plads, og der kommer en bil fra siden. Desværre er det kun denne topmodel, der har det hele. Det er en uheldig disposition fra Mazda, og de billigere versioner af Mazda 2 står derfor ikke lige så godt op mod konkurrenterne som denne.

Af øvrigt iøjnefaldende udstyr kan vi nævne den nøglefri adgang til bilen. Behold blot nøglen i lommen, og tryk på en lille knap ved dørhåndtaget, så låser bilen selv op. Inde i bilen trykker man bare på startknappen, og så starter motoren. Når man forlader bilen, låser den selv, når man er nået et par meter væk.

Hertil kommer den store farveskærm i midten, der rummer danske menuer med musikstyring, telefonbetjening, betjening af bilen og mulighed for at styre et eftermonteret navigationsanlæg. Man kan endda give talte danske kommandoer til bilen, men det kræver en del tålmodighed, for den har lidt svært ved at forstå den til tider mærkelige udtale, vi danskere har tillært os.

Denne udgave af Mazda 2 er samlet set et godt køb i klassen for særdeles veludstyrede minibiler. Og sammen med en treårig garanti er der ikke meget, der taler mod bilen, hvis man ellers kan magte prisen, og hvis man kan leve med dens begrænsninger på pladsområdet.

I næste nummer af Motor vender vi tilbage til Mazda 2 i en gruppetest, hvor vi sætter den op mod sine nærmeste konkurrenter i mere jordnære udgaver. Så må vi se, hvordan bilen klarer sig, når hverdagen sætter ind, og når det ikke kun handler om masser af udstyr og masser af køreglæde.