Mazda 3 - den japanske Golf

Mazda er et af de få japanske mærker, der fortsat producerer sine biler „hjemme” i Japan. Det betyder, at bilerne populært sagt bygges færdige og skibes af sted, allerede inden de er solgt. Dermed er der ikke noget med personaliserede udgaver, hvor kunderne selv kan kombinere motorer, farve på lakken og indtrækket med alskens andet udstyr efter forgodtbefindende, som man typisk ser med europæiske biler.

Fordelen er i stedet en forenklet logistik, som kommer kunderne til gode i form af lavere priser. Den nye Mazda 3 fås således i en grundversion med en 1.6-liters motor til kun godt 228.000 kr., hvor en tilsvarende VW Golf koster omkring 25.000 kr. mere. Mazda 3 er derfor som udgangspunkt attraktiv. Spørgsmålet er blot, om Mazda 3 også er et godt køb, når vi ser den lidt efter i detaljerne.

Enkelt modelprogram

I forhold til forgængeren er denne nye udgave vokset små fem cm i længden, mens bredde og højde stort set er fastholdt. Udgangspunktet var nu heller ikke dårligt, og den gamle udgave var således den mest solgte Mazda nogensinde med over 2 mio. solgte biler.

Den nye generation kommer i to karrosseriversioner, nemlig denne femdørs hatchback og en firedørs sedan, der sjovt nok er 5.000 kr. billigere. Motorprogrammet består af en 1.6-liters benzinmotor med 105 hk som mindste valg og en toliters benzinmotor med 150 hk.

En helt ny toliters benzinudgave med 151 hk fås sammen med et femtrins automatgear. På dieselsiden finder vi den kendte 1.6-liters 109 hk motor, der stammer fra Peugeot/Citroën, men som også har fundet vej til bl.a. Ford og Volvo. Desuden er der en egenudviklet 2.2-liters motor med 185 hk. Alle dieselmotorer har partikelfilter som standard.

Motor og udstyrsniveau følges ad efter devisen: Jo kraftigere motor des mere udstyr. Der er således hele 165.000 kr. i prisforskel mellem den billigste og den dyreste udgave af Mazda 3. Her er det en fattig trøst at vide, at de 110.000 kr. er en merafgift direkte i statskassen som følge af Danmarks helt urimelige afgiftssystem.

Mazda 3 rummer op til fem personer, og det er faktisk lykkedes at skabe en kabine, der giver fornuftige pladsforhold for alle fem. Bagagerummet er tilmed i en pæn størrelse (430 liter), og det giver en god brugsværdi i det daglige.

Sikkerheden er tilgodeset via seks airbags, selestrammere, aktive hovedstøtter og ikke mindst det elektroniske antiudskridningssystem, ESC. Vi kender ikke resultatet af en uafhængig crashtest, men den gamle model opnåede fire stjerner, og det niveau er næppe blevet ringere med denne nye udgave.

Køreegenskaberne er godmodige, og Mazda 3 er dermed en af de biler, man kan køre langt i uden at gå fra den med en dårlig oplevelse. Sjovt nok er det modsatte heller ikke tilfældet, og det er vel nok på en gang bilens største styrke og svaghed: Den kører og kører uden at afsætte det helt store indtryk hos føreren.

Det bedste valg

På udstyrssiden er Mazda 3 godt med uanset valg af motor. Sikkerheden er altid på samme høje niveau, og på komfortsiden har selv billigste udgave et manuelt airconditionanlæg, elruder i fordørene og elspejle med varme.

Lige præcis for 1.6-liters motorens vedkommende kan man dog vælge mellem to niveauer, og her er merprisen kun 10.000 kr. for at gå fra billigste niveau, Go, op til næste niveau, Advance. Og de penge vil vi anbefale, at man ofrer. Dermed får man elruder i bagdørene, læderrat, radioindgang for MP3-afspiller, 16-tommer letmetalfælge i stedet for 15-tommer stålfælge samt en række andre småting, der tilsammen fint modsvarer merprisen.

Skal det være en benziner, peger vi også på 1.6 som bedste køb. Merprisen op til tolitersudgaven er næsten 50.000 kr., og vælger man den, er det, som om Mazda 3 vokser ud af sit naturlige prisleje til ugunst for den samlede driftsøkonomi, der så kommer til at lide under et højt værditab.

Så kort og godt: Vi anbefaler Mazda 3 1.6 Advance som bedste køb, hvis det skal være en benziner. Er man til diesel, fås bilen med samme udstyrsniveau i den version, der hedder 1.6 DE Advance. Her er prisen godt 265.000 kr. – altså 27.000 kr. mere end 1.6-benzin. Vores beregninger viser, at man skal køre mere end 16.000 km om året, før det økonomisk kan svare sig at køre diesel. Man kan dog ikke se bort fra, at dieselmotoren allerede fra første færd giver den største køreoplevelse blandt de to biler, idet dieselmotoren har et lavere støjniveau og et bedre bundtræk. Vi kørte i snit 13,0 km/l i benzineren og 17,9 km/l i dieseludgaven.

Alle versioner har gode, stabile køreegenskaber. Undvigemanøvrer er i fin balance, og generelt er vejgrebet godt takket være avancerede multilink-baghjulsophæng og nydesignede McPherson-fjederben fortil.

Bremserne er lette at dosere, og de har et fremragende bid straks fra starten af en opbremsning. Servostyringen er af den elektro-hydrauliske type, hvor en elmotor driver en hydraulikpumpe. Det virker rigtig godt og giver styretøjet en bedre føling end i mange andre biler, hvor servostyringen er rent elektrisk. Vi noterede os ikke særlig følsomhed over for sidevind under testen, og retningsstabiliteten er god – præcis som man forventer af en ny bil.

Godt indrettet

Bag rattet befinder man sig grundlæggende godt. Rattet er justerbart i både længde og højde, og sæderne virker gode og solide med mange gode justeringsmuligheder, heriblandt muligheden for at justere lændestøtten.

Mazda har også for første gang introduceret komfortblink, så man blot ved at tippe blinkarmen aktiverer tre blink. Det er godt til vognbaneskift på motorvejen.

Mindre godt er det derimod at se på de to store displays oven på instrumentbordet. Her er et eller andet gået galt. De er udformet på hver sin måde med hver sin skrifttype og -farve. Det går simpelthen ikke i denne klasse, og det ser herrens ud. Samtidig er betjeningen af de to displays direkte forvirrende – det ene øjeblik er radiokanalerne at finde i det ene display – det andet øjeblik i det andet. Det er kort og godt en „om’er”.

Til gengæld har Mazda tænkt på gode fralægningsmuligheder – heriblandt to gode kopholdere mellem sæderne. Ved bagsædet sidder man udmærket på de to yderpladser, og der er her Isofix-beslag til montering af barnestole. Er der behov for ekstra plads i bagagerummet, kan sæderyggen foldes frem i to dele, men man skal være opmærksom på, at gulvet ikke bliver plant. I stedet er der en stor kant, der hvor bagsæderyggen er hængslet.

Der er ikke nogen wauw-løsninger, men alt i alt er indretningen funktionel og anlagt på en måde, der fungerer fint i hverdagen.

Fornuftig økonomi

Med en attraktiv anskaffelsespris og en rimelig driftsøkonomi er det kun værditabet, der for alvor kan spænde ben for den samlede driftsøkonomi i Mazda 3. Vi vurderer dog, at så længe man holder sig inden for de almindelige udgaver, er også den del af „festen” til at betale, og i vores regnestykke, hvor alle poster indregnes, lander vi på en samlet km-pris på 3,50 kr. Det er yderst rimeligt og et parameter, der klart taler for Mazda 3.

En ordentlig garanti på tre år eller 100.000 km taler også for bilen, ligesom ejernes erfaringer med de tidligere udgaver af Mazda 3 generelt er positive. Kun tilstedeværelsen af mindre rustangreb i den gamle version har været med til at dryppe lidt malurt i bægeret.

Vi anbefaler derfor, at man kører bilen til en supplerende rustbehandling så hurtigt som muligt, efter man har forladt forhandleren. Bilen er fra fabrikkens side udstyret med plastinderskærme ved forhjulene og inderskærme af filt ved baghjulene. Det er dog vigtigt, at der bliver påført et mere holdbart beskyttelseslag inde under inderskærmene, og det kan kun en ordentlig rustbeskyttelse sikre.