Mazda 3 - velfungerende familiebil

Mazda 323 var en yderst populær bil på de danske veje for 10-20 år siden. Men i dag er det sjældent, at man ser efterfølgeren Mazda 3, selvom den første model dukkede op for ni år siden.

Mazda 3 har netop fået et facelift, og selvom der er ændringer på fronten og muligvis en ny knap eller to i kabinen, så skal man have en meget stor interesse for Mazda for at kunne se forskel.

På den tekniske side er der heller ikke store ændringer. 3-modellen sælges med tre benzinmotorer på 1.6 liter (105 hk) og 2.0 liter (151 hk) samt en 2.3-liters med turbo og 260 hk. De to turbodieselmotorer er på 1.6 liter (115 hk) og 2.2 liter (185 hk) – her har vi prøvet den mindste dieselmotor, og den kan du læse mere om på højre side.

Generelt er motorerne udmærkede, men især i de to mindre benzinmotorer savner vi det ekstra bundtræk, som vi møder hos konkurrenter med turbolader. For tolitersmotorens 151 hk leveres først ved meget høje omdrejninger. Men til hverdag kommer man kun sjældent op i de omdrejningstal, og så virker bilen ikke så kvik, som man kunne forvente. Heldigvis har den en sekstrins-gearkasse, og det betyder, at der ikke er meget motorstøj – heller ikke ved 130 km/t.

Dynamisk køreglæde

Bilen har gearskiftindikator, og den virker rigtig godt afstemt og vil være en stor hjælp for bilister, der vil køre længere på literen.

Det er også tiltrængt, for en tolitersmotor giver ikke en specielt flot brændstoføkonomi. Officielt kører den 14,9 km/l, men under vores testkørsel var forbruget ca. 12,6 km/l.

På landevejene er Mazda 3 en fornøjelse med en fin affjedringskarakteristik og et behageligt styretøj. Jagten på sportslige køreegenskaber kan give en fast undervogn, men her har Mazda fundet et fornuftigt kompromis, hvor større ujævnheder absorberes behageligt, og små ujævnheder kun mærkes lidt. I Premium-udgaven er 17-tommer-fælge med lavprofildæk standard.

En hovsaløsning

Pladsforholdene i Mazda 3 er gode for og bag, hvor der er god plads til voksne. Bagagerummet rummer 340 liter med alle sæder i brug.

Omkring føreren er der to kopholdere, der også kan bruges som fralægningsplads.

Instrumenteringen i kabinen og betjeningen af kontakterne er meget traditionel. Her er hverken speedometer emed digitale talk eller andre kreative løsninger.

Lidt underligt har Mazda valgt at sætte to displays op over midterkonsollen. Det ene er til radioen, og det andet er blandt andet til kørecomputeren. Årsagen skal findes i, at man kan opgradere til et navigationsanlæg, men løsningen er mere hovsa­præget end smart.

Samlet set er Mazda 3 lidt af en bastard. På den ene side har den god brugsværdi og i Premium-udgaven et meget højt udstyrsniveau. På den anden side findes den ikke som stationcar, benzinmotorerne er ikke med helt fremme teknisk set, og nogle vil måske finde affjedringen for sportslig.

Priserne starter ved 218.000 kr. for basismodellen, men for kun 10.000 kr. mere kan man få den mere attraktive Advance-model.

Testbilen med tolitersmotor og Premium-udstyr koster 294.000 kr., men var desuden udstyret med en teknikpakke med xenonlygter, nøglefri adgang og et advarselssystem, der holder øje med biler, der kommer bagfra. Men til 32.000 kr. virker den udstyrspakke langtfra som et slagtilbud. Det samme gælder bilen.