Nissan juke set forfra
Biltest

Nissan Juke - designerbil med sportsligt snit

Man mødes af et sjovt design og et interiør, der skiller sig ud fra konkurrenternes. Indvendigt er der overraskende god plads, mens motor og gearkasse ikke ligefrem imponerer.
Nissan Juke set bagfra

Motors vurdering

Nissan Juke

16,4 km/l
Benzin
276.190 kr.
  • Fin adaptiv fartpilot
  • Godt musikanlæg
  • Udstyr
  • Tilkobling i aut.gear
  • Vindstøj
  • Dørhåndtag, bag
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.0 - 3 cylindre
  • CO2 udledning
    138 g/km
  • Effekt
    117 hk
  • Moment
    180 Nm
  • Topfart
    180 km/t.
  • Acc. (0-100)
    11,1 sek.
  • Køreklar vægt
    1.210 kg
  • Maks. påhængsvægt
    1.250 kg
  • Bagagerum
    422 liter
  • Akselafstand
    264 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    3 / 3 / 12
    Maks. 100.000 km
  • Mål
    L:421 cm B:180 cm H:160 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 3,25 kr./km

Sikkerhed

2019
Luk

Den nye Nissan Juke har fået et mere afdæmpet design end tidligere, men den stikker fortsat ud fra de andre biler i klassen af mini-SUV'er. Bilen er en sjov blanding mellem en SUV og en sportslig coupé og ser egentlig ret sportslig ud. 

Læs også: Motors gruppetest af 10 mini-SUV'er

Inde i bilen mødes man af en frisk førerplads med mange fine detaljer. I vores udgave havde Juke det nye ProPilot-assistentsystem, der både er en adaptiv fartpilot og en vognbaneassistent, der fastholder bilen midt i vognbanen. Det fungerede rigtig godt og er et klart plus ved bilen.

Nissan Juke kabine
Førerpladsen er spændende indrettet med mange elementer. Men den er let at betjene efter kun kort tid bag rattet.

Smart, men ikke praktisk design

Juke fås kun med denne enliters benzinmotor med 117 hk. Den er dejlig livlig, men samarbejdet med dobbeltkoblingsgearkassen føles til tider uskønt med hidsige igangsætninger og langsomme gearskift. Det kan klart gøres bedre.

Bagsædepladsen er egentlig overraskende god, men adgangen dertil er besværlig med de halvt skjulte håndtag. Her har designet vundet over brugsværdien. De små ruder i bagdørene gør også udsynet noget besværligt.

I vores opmåling af det, vi kalder komfortmålet, som er summen af benpladsen ved forsædet og knæpladsen ved bagsædet, landede Juke på en plads helt i toppen af feltet, og det vidner om en ganske stor kabine.

Læs også: Motors tidligere test af Nissan Juke

Bagagerummet er derimod blandt de mindste, men gulvet kan placeres i flere niveauer, så gulvet kan blive uden generende spring i højden, når bagsædets ryglæn foldes forover.

I vores test af nødbremsesystemet klarede Nissan Juke sig godt, og bilen formåede at bremse helt op foran en stillestående forhindring ved hastigheder op til 60 km/t. 

Samlet set er Juke en bil for dem, der sætter pris på et alternativt design og masser af udstyr.