Opel Astra fra siden
Biltest

Opel Astra - hele familiens bil

Opel Astra som stationcar fordeler goderne mellem alle pladser i bilen, og det er der kommet en god, brugbar familiebil ud af.
Opel Astra fra siden

Motors vurdering

Opel Astra

17,2 km/l
Benzin
296.580 kr.
  • Plads
  • Sæder
  • Ikke tre års garanti
  • Pris/udstyr
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1,4 liter - 4 cyl.
  • CO2 udledning
    136 g/km
  • Effekt
    140 hk
  • Moment
    200 Nm
  • Topfart
    200 km/t.
  • Acc. (0-100)
    10,5 sek.
  • Køreklar vægt
    1.437 kg
  • Maks. påhængsvægt
    1.300 kg
  • Bagagerum
    500 liter
  • Akselafstand
    269 cm
  • Mål
    L:470 cm B:181 cm H:154 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 15 km/l
  • Beregnet økonomi 3,95 kr./km

Sikkerhed

2009
Luk

Opel har en lang tradition for at lave stationcars, og det mærker man i Astra Sports Tourer, der rummer mange praktiske løsninger, som man vil sætte pris på i dagligdagen. F.eks. er det dejlig let at folde bagsædet frem, når bagagerummet skal udvides, ligesom rullegardinet over bagagen kan betjenes med en hånd eller en albue.

Astra Sports Tourer kan leveres med en af tre benzinmotorer eller to dieselmotorer i tre udstyrsniveauer. Vi har her fat i det højeste udstyrsniveau, Sport, men for 27.000 kr. mindre kan bilen leveres som Enjoy. Så mister man bl.a. 17-tommers alufælge, tozoners klimaanlæg og de særlige sportssæder fortil. Ingen af de to varianter har dog elruder på bagdørene eller mulighed for at koble mobilen til bilen via Bluetooth, og det trækker ned.

Førerpladsen er ellers udmærket med kopholder og gode fralægningspladser, men for at få den gode plads kræver det, at man investerer 1.800 kr. ekstra i en elbetjent P-bremse. I det hele taget tilbyder Opel et hav af ekstraudstyrsdetaljer, der kan løfte oplevelsen af bilen. En del af udstyret er koblet sammen i udstyrspakker, men meget kan vælges frit – blandt andet det velfungerende justerbare støddæmpersystem FlexRide til 18.900 kr.

Opel Astra kabine
Instrumentbordet fortsætter på smart vis over i dørsiderne, og indrammer en flot førerplads. De mange knapper virker dog lidt gnidrede.

Trækker godt men turboen tøver lidt

Motoren i vores testbil er den lille 1.4-litersudgave med turbolader og 140 hk. Den trækker godt, men turboladeren har en let tøven, fra man træder på speederen, til der sker noget. Her er Opel ikke på niveau med konkurrenten Skoda Octavia.

Til gengæld er gearingen langbenet, og det holder omdrejningerne og støjniveauet nede. Helt fri for motorstøj er man dog ikke – særlig tydeligt under acceleration.

Brugsværdien er fin ved bagagerummet, mens man på bagsædet savner luftdyser og ikke har helt så god plads som i Kia Ceed.

Opel Astra display
Instrumenterne er rykket lige lovlig langt til siden for at give plads til det lidt billige røde display. Menuerne er på dansk, og funktionen okay.
Opel Astra bagagerum
Bagagerummet er meget regulært og meget langt. Forneden er endnu et stort rum. Der er 12-voltsudtag, to posekroge og et letbetjent gardin.