Opel Astra - når udseendet tæller

Stationcaren har overtaget rollen som standardmodellen, når man ser på firmabiler, og det samme er ved at ske i mellemklassen, hvor Opel Astra hører til. Forklaringen er enkel, for prøver du som voksen at sætte dig på bagsædet af en femdørs Astra, er benpladsen kneben i forhold til hos konkurrenterne, og hovedhøjden er dårlig p.g.a. tagets form, der minder om en coupé. Merprisen er kun 12.500 kr., og de fleste af dem får du igen, når du sælger bilen.

Stationcarudgaven af Astra er på vej til at køre med på livsstilsbølgen. Hvor den før hed stationcar, er bilens titel nu Sports Tourer. Det mere sportsbetonede navn understreges af designet, for hvor Opel før mere mindede om kummefrysere på hjul, satser de nu på sexet design, hvor du som nybagt ejer med stolthed har lyst til at vise bilen frem for naboen.

De smarte former koster desværre lidt på funktionaliteten. For ligesom i den større Insignia er bagsædepladsen ikke prioriteret højest. Det betyder, at man savner lidt benplads, især i de børnefamilier, hvor poderne stadig sidder i autostol. Voksne kan godt finde sig til rette – særligt i passagersiden, hvor forstolen kan køres lidt længere fremad end i førersiden.

God plads bagi

I forhold til femdørsudgaven af Astra har stationcaren den fordel, at taglinjen ikke bukker ned, der hvor bagsædepassagererne sidder. Så hovedhøjden er godkendt på bagsædet, men som i mange andre biler kan hovedstøtterne bagved ikke komme højt nok op til at støtte korrekt.

Testbilen var udstyret med særlige ergonomiske forsæder, som kan indstilles på alle tænkelige måder. Sædet kan vippes, løftes og tilføres lændestøtte, og ryglænshældningen kan justeres trinløst. Dertil kommer, at man kan få ekstra lårstøtte, så alle størrelser kan finde den perfekte kørestilling. Det er et kryds, der bør sættes på alle slutsedler. På Astra koster det 5.000 kr. – småpenge i forhold til brugsværdien.
Bagagerummet er stort og meget firkantet indrettet, så det er let at pakke.

På de større udstyrsvarianter kan man lægge bagsæderne ned fra et håndtag i bagagerummet. Og på alle udgaver folder bagsædet næsten helt fladt ned, så turen til Ikea kan klares uden for megen baksen rundt.

Under bagagerumsbunden er der et ekstra rum med et lappekit, der hvor reservehjulet lå i gamle dage. Det kan udnyttes på ferieture, eller hvis der er noget, man ønsker placeret mere sikkert i bunden af bilen. Adgangen til bagagerummet er også god med et nemt tilgængeligt udvendigt håndtag og to indvendige håndtag.

Turbomotorer vinder frem

I dag kan man ikke få en dieselbil uden turbo, og nu er tiden kommet til benzinmotorerne. Og man forstår det godt, når man prøver en motor som denne 140 hk stærke 1.4-liters-motor. Trods motorens lille slagvolumen sørger turboladeren for, at der er godt bundtræk.

Ved lave omdrejningstal, som man skal køre med for at optimere brændstoføkonomien, er den mindst lige så stærk som en toliters-motor uden turbo. Denne motor har også en sekstrins-gearkasse, hvilket betyder, at støjniveauet ved motorvejshastigheder holdes i ave. Herligt.

På landeveje udstråler bilen ro, og den er behagelig på motorvej, hvor Astraen er god til at holde kursen. Køredynamikken er både sikker og engagerende. Det eneste lille minus er, at 17-tommer-fælgene gør, at selv små ujævnheder i vejene slår igennem.

Den eneste bil, der rigtig kan ryste den flotte Opel, er konkurrenten VW Golf. Under denne test blev undertegnede flere gange spurgt, om Astraen kunne slå Golfen, og svaret på det spørgsmål må afhænge af, hvad man går efter.

For selvom Golfen er mere rummelig, mere komfortabel og lettere at betjene, så savner den udstråling og personlighed. Det har Astraen, og det vil mange bilister sætte pris på. Og hvis der ikke er småbørn, vil de sagtens kunne leve med pladsforholdene i Sports Toureren.

Men op på seks stjerner som Golfen, det når den ikke.