Renault Captur set forfra
Biltest

Renault Captur - smart modebil

Der er kommet flotte løsninger overalt i den nye Renault Captur, men nødbremsen må de se at få efterset, for den virker, som vinden blæser.
Renault Captur set bagfra

Motors vurdering

Renault Captur

15,9 km/l
Benzin
266.300 kr.
  • Førerplads
  • Udstyr
  • Motor
  • Nødbremse, funktion
  • Udsyn skråt bagud
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.3 - 4 cylindre
  • CO2 udledning
    141 g/km
  • Effekt
    155 hk
  • Moment
    270 Nm
  • Topfart
    202 km/t.
  • Acc. (0-100)
    8,6 sek.
  • Køreklar vægt
    1.266 kg
  • Maks. påhængsvægt
    1.500 kg
  • Bagagerum
    422 liter
  • Akselafstand
    264 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 2 / 12
  • Mål
    L:423 cm B:180 cm H:158 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 3,30 kr./km

Sikkerhed

2019
Luk

Det er en fræk og moderne kabine, man møder i Renault Captur. Særligt når den er valgt med denne pakke med orange detaljer på sæder, instrumentbord og midterkonsol. Men selve kabinen er også godt udformet med en nærmest svævende midterkonsol, der rummer gearstang og fralægningsplads. 

Over den findes en lodretstående skærm med Renaults nyeste styresystem, der er blevet meget let at have med at gøre. Alt i alt opleves Captur derfor som en yderst moderne bil.

Læs også: Motors gruppetest af 10 mini-SUV'er

Vi har testet den med en 1.3-liters benzinmotor med 155 hk. Den arbejder sammen med en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse, og den kombination er langt hen ad vejen en fornøjelse. Men som vi tidligere har beskrevet, kan tilkoblingen ved igangsætning give en del ryk.

Siden vi testede bilen, er Captur-modelfamilien blevet suppleret med en plugin-hybrid, der både er billigere, og som kører bedre, hvad angår dette punkt. Den kan derfor være en god alternativ løsning for dem, der har mulighed for at oplade bilen dagligt.

Captur kan bestilles med masser af udstyr, bl.a. et stort, oplukkeligt glastag som på denne testbil. Det øger komforten i bilen.

Renault Captur kabine
Førerpladsen er lækkert udformet og gør Captur til en rar bil at køre i.

Skuffende nødbremse koster en stjerne

Ved bagsædet er der fin plads, og selv med soltag er loftshøjden fin. Der er friskluftdyser ved bagsædet, hvilket er noget, vi måtte spejde forgæves efter i stort set alle øvrige biler. Bagsædet kan længdeforskydes 15 cm, og det øger fleksibiliteten i kabinen. Bagagerummet er fint i størrelsen, men åbningen er ikke helt så stor som i f.eks. VW T-Cross. 

Med automatgear fås Captur med en førerassistentpakke til 7.900 kr. (inkluderet i prisen på testbilen). Den rummer en velfungerende adaptiv fartpilot samt en vognbaneassistent, der fastholder bilen i vognbanen. 

Læs også: Motors tidligere test af Renault Captur

Captur har en nødbremse som standard, men da vi testede den, magtede bilen kun at bremse helt op foran en forhindring ved hastigheder op til 30 km/t. Det er slet ikke som forventeligt. Det er ærgerligt, for ellers kunne Captur på mange andre områder køre fra konkurrenterne. Men den snublede før målstregen, og så vinder man som bekendt ikke.

Captur må i denne udgave trække en påhængsvogn på hele 1.500 kg, hvis traileren har bremser, og ellers 670 kg for trailere uden bremser. 

Overvejer du at købe ny bil? FDM kan hjælpe dig

Få rådgivning