Renault Twingo - retro-Renault

Da Renault lancerede Twingo i 1992, var den en designmæssig revolution. Designet var formet i et såkaldt „one box”-design. Idéen er, at set i profil flugter linjen fra motorhjelmen med forruden, så der ikke er et knæk der, hvor ruden starter. Flere vil nu nok huske bilen for sit nuttede ansigt med glade øjne.

Renault har nu præsenteret et facelift af anden generation, nu med knæk mellem forrude og motorhjelm, så „one box”-designet er brudt. Men ellers minder formen meget om originalen, og Twingo fås fortsat kun som tredørs og med fire pladser. Dog med mulighed for at tilkøbe to separate bagsæder, der enkeltvis kan længdeforskydes og foldes sammen for at få et større bagagerum.

Det er en fleksibilitet, som er unik i klassen for mikrobiler til 100.000 kr. Det er især smart, at man kan udvide bagagerummet fra 165 til 285 liter. Med standardsæderne er der 230 liter, hvilket er normalt i klassen. Adgangsforholdene til bagagerummet er gode, da bagklappen åbner højt og bredt.

Genkendt i kabinen

Ejere af den første Twingo vil nikke genkendende til kabinen. Radioen er stadig placeret lidt på højkant foran gearstangen, og speedometeret er stadig med digitaltal og placeret midt på instrumentbordet. Designet er anderledes, men funktionaliteten og ånden fra den første Twingo er i den grad til stede.

Radioen er netop blevet standard i bilen, og ud over den forventelige cd-funktion er der også bluetooth-forbindelse til telefonen, AUX-indgang, USB-stik og ratbetjening. Det løfter oplevelsen på underholdningssiden fra rustik, romantisk franskmand til moderne automobil.

Pladsforholdene i kabinen er gode. Der er god plads til fire voksne, og selvom der havde været seler på bagsædet til tre, så ville det ikke have været nogen fornøjelig oplevelse. Det kan også undre, at der kun er isofix-beslag på højre for- og bagsæde. Med to autostole kan man ikke sikkert placere begge børn på bagsædet.

Som i en del konkurrenter i mikroklassen kan rattet ikke justeres i længden, men kun i højden, hvilket kan være et problem for nogle chauffører.

Lidt rå køreoplevelse

Bag rattet mærkes bilens billige side først og fremmest i gearskiftet. Det er råt og lidt ukultiveret og glider ikke så let som i konkurrenter som VW Up og Kia Picanto. Her kunne Renault godt have skruet lidt ned for retroknappen.

Motoren på 1.2 liter er rigelig kraftig til bilen, men den er lidt brummende og ikke klassens mest interessante, selvom den er blandt de største. Under vores test, der primært bestod af bykørsel og noget landevejskørsel, opnåede vi blot 14 km/l – dette kan uden tvivl gøres bedre. Men vi er langt fra de 22 km/l, der er opgivet for modellen.

Affjedringen er udmærket, men igen lidt til den rå side. Ikke at den er hårdt affjedret, men det virker mere som at køre i en bil udviklet i 90’erne.

Højt udstyrsniveau

Renault har valgt kun at sælge én udstyrsvariant herhjemme. Det betyder, at basisprisen er 105.000 kr. og dermed langt fra de intropriser på under 90.000 kr., som konkurrenterne lokker med.

Renault har netop haft kampagne med 10.000 kr. i rabat, dog uden radio, og køber du en Twingo nu, bør du som minimum kæmpe dig til en rabat på 5.000 kr. for ikke at blive ringere stillet.

Ud over Bluetooth til radioen, der er ratbetjent, får du også kørecomputer og fartpilot. Udstyr, der ikke er standard i konkurrenterne. Men det er alligevel ikke rigtig nok til at bryde igennem i klassen.

Trods charmerende træk på designfronten er det ikke længere nok til at skille sig ud. Især ikke når køreoplevelsen i forhold til konkurrenterne bliver lidt for rustik.