Logo

Suzuki Vitara - prisbillig modebil

Arkiv

15. februar 2016

Suzuki Vitara forfra

Foto: Karsten Meyland Lemche

Søren W. Rasmussen

Suzuki Vitara er med ny turbomotor og automatgear blevet en fin bil i den rare ende af modebilernes prisskala.

Suzuki Vitara

1.4 Boosterjet S aut. (Benzin)

FDMs ekspertvurdering

Suzuki Vitara bagfra

Fordele

Ulemper

Pris

320.870 kr.

Suzuki Vitara

1.4 Boosterjet S aut. (Benzin)

FDMs ekspertvurdering

Suzuki Vitara bagfra

Fordele

Motor / Udstyr / Forbrug

Ulemper

Motorlyd / Kvalitetsfornemmelse

Pris

320.870 kr.

Maks. effekt

140 hk

Suzuki satser i stigende grad på moderne biltyper, der skiller sig ud fra mængden. Først med S-Cross og nu med Vitara, der med sit navn trækker spor bagud, men som er en helt ny bilmodel baseret på de nyeste krav til lavt forbrug, høj sikkerhed og fin komfort.

Ved lanceringen af den nye Vitara i fjor var det endnu kun de ældre motorer, der var at finde i programmet, men nu er en ny 1.4-liters turboladet benzinmotor kommet med, og så er der virkelig kommet karakter over bilen. Vi har endda prøvet denne udgave med et nyudviklet automatgear, og de to ting løfter samlet set bilens præstationer op på nye Suzuki-højder.

Læs også: Motors test af Dacia Duster

Motoren er hurtig i sin respons, har godt med kræfter og kører endda også langt på literen. Vi nåede således fabrikstallet under vores standardiserede måling, og det er flot. Kun en noget generende motorlyd trækker lidt ned i dette billede.

Suzuki Vitara kabine

Designet af instrumentbordet er fint, og bilen er i det hele taget letkørt. Den store skærm i midten er standard og rummer bl.a. navigation.

Godt kørende

Til gengæld er der så meget andet, der trækker op. Med denne motor fås Vitara kun i topversionen S, og her får man masser af udstyr med i købet.

Sikkerheden er tilgodeset med en aktiv nødbremse, der både kan advare og bremse, hvis man kommer for tæt på en forankørende, og den tilknyttede radar styrer også fartpiloten, der selv kan holde afstand til forankørende biler. Den slår dog fra, når farten kommer ned på 40 km/t., og så må man selv tage over. Helt så smart som en Audi eller en Volvo er Suzuki altså stadig ikke, men alt i alt er man godt kørende i denne Vitara S.

Læs også: Motors test af Suzuki Vitara med dieselmotor

Også i mørke stråler bilen med sit glimrende lys af LED-typen. Vi kunne godt have tænkt os et system, der selv blænder op og ned, men det er en lille mangel i en udstyrsliste, der ellers omfatter udstyr som lædersæder, 17-tommersfælge, en stor radio med trykskærm og indbygget navigation og Apple CarPlay, der giver én mulighed for at stemmestyre funktionerne under kørslen via en iPhone.

Vil man have bilen leveret med firehjulstræk, er merprisen 28.000 kr., og vil man i stedet nøjes med en manuel seks-trinsgearkasse, kan man trække 32.000 kr. fra den angivne pris. Alt i alt en god oplevelse, hvor indtrykket overstiger prisen.