Toyota Avensis - her tæller det indre

Hånden på hjertet: Der skal mere end almindelig god bilviden til at afgøre, om det er den helt nye Avensis eller den fra i fjor, man har set på gaden. Og så er det endda udvendigt, at ændringerne er mest synlige mellem modellen før og så denne 2012-årgang.

Men det er måske, netop fordi ændringerne er så små og få, at Avensis stadig virker som en rigtig rar bil. Allerede ved præsentationen for godt tre år siden fik bilen et godt skudsmål, og siden har Avensis vist sig at have Toyotas gode slidstyrke.

Der er dog også nyheder i Avensis-programmet, og i denne udgave, der har fået tilnavnet „Touch”, finder man et flot instrumentbord med en stor skærm, der indeholder radio, bakkamera, tripcomputer og integreret Bluetooth til telefoni og streaming af musik. Vælger man at opgradere til „Touch & Go”, som koster 6.000 kr. mere, får man endvidere navigationsanlæg og mulighed for at gå på internettet via sin smartphone.

Det er utrolig smart og bringer Toyota helt ind i førerfeltet, når vi taler om moderne teknologi til den interesserede bilejer. Og da alle menuer og al tale er på dansk, dækker det næsten over den lille skønhedsfejl, at Toyota stadig ikke kan tilbyde danske tekster i bilens informationsskærm ved speedometeret.

Motorer uden turbo

Grundlæggende er der ikke sket ændringer i bilens opbygning som følge af det seneste facelift, og Avensis byder derfor stadig på fremragende plads ved bagsædet og rigtig god bagageplads. I stationcaren, som er den mest populære model herhjemme, er knæpladsen ved bagsædet rigtig god, og loftshøjden er glimrende. Bagagerummet rummer hele 543 liter, og det er flot og med til at understrege bilens høje brugsværdi.

Som led i det lille facelift er der kommet nye for- og baglygter, og fortil er der et lille lysbånd med LED-lygter til det daglige kørelys.

Toyota har haft en anden udvikling på det danske marked end den, man ser hos andre bilmodeller, og det betyder, at det er benzinmotorerne, der sælges flest af. Programmet omfatter en lille 1.6’er med 132 hk, denne 1.8’er med 147 hk samt en toliters med hele 152 hk.

Her er der ikke noget med stop-start-systemer, direkte indsprøjtning, turboladere og dobbeltkoblingsgearkasser – i stedet baserer motorerne sig på velprøvet teknologi uden de helt store dikkedarer.

Køremæssigt kunne det have været sjovt med en 1.4-liters turbomotor, men netop fraværet af den teknologi er med til at understrege den position, som Toyota har opnået på den lange bane. Alt virker, som det skal, igen og igen, og det er bestemt også en styrke.

Denne 1.8-liters-motor er den mest efterspurgte benziner, og den gør det godt. Den er ikke hurtig, men den er komfortabel, og da alle udgaver har sekstrins-gearkasse, holdes omdrejningerne pænt nede ved motorvejskørsel til gavn for et lavt støjniveau. Mærkeligt nok er benzinøkonomien ikke lige så positivt påvirket af den langbenede gearing, og vi kørte i snit kun 11,6 km/l, hvor fabrikken stiller op til 15,2 km/l i udsigt. Skal det være bedre, skal man nok overveje f.eks. dieseludgaven med en tolitersmaskine med 124 hk. Den går på papiret 21,7 km/l.

Må trække en hel del

Bag rattet i Avensis glæder man sig over gode fralægningspladser, et multijusterbart rat, komfortable sæder og et højt udstyrsniveau. Servostyringen er ændret i denne nye årgang og er blevet helt elektrisk. Den føles stadig lidt for letgående, men præcisionen er upåklagelig.

Gearskiftet er også letgående, men her er det godt og gør, at man ikke savner et automatgear. Det fås dog i form af en trinløs CVT-gearkasse, der egentlig fungerer udmærket. Den koster 33.000 kr. ekstra.

Avensis må som stationcar i lighed med forgængerne trække mellem 1.400 og 1.800 kg afhængigt af motorvariant – denne 1.8-liters må trække 1.500 kg. Med et almindeligt B-kørekort må man dog højst køre med 1.458 kg totalvægt på krogen.