Toyota Avensis - luksus under lakken

Når Toyota lancerer nye modeller, er der altid store forventninger. Det japanske mærke har etableret en nærmest dukse-lignende status med et ry for god driftssikkerhed og kvalitet, der bekræftes år efter år i Motors AutoIndex.

Den nye Avensis er ingen undtagelse. Forventningerne er nærmest skruet op til det yderste efter fabrikkens præsentation af bilen i slutningen af 2008, hvor alle journalister gik hjem med et indtryk af en mini-Lexus i stedet for blot endnu en ny Toyota. Og lad det være sagt med det samme: indtrykket holder!

Den nye udgave har beholdt det gamle navn, men alt andet er nyt. Den er vokset på alle ledder, der er kommet nye motorer og gearkasser, og det indre er ændret fra ende til anden. Bilen kommer i to karrosseriudgaver, en firedørs sedan og en femdørs stationcar. Den gamle femdørs hatchback er udgået.

Billigste udgave er en 1.6-liters sedan til 300.000 kr. Dyreste er en stationcar med en 2.2-liters dieselmotor med 177 hk, læderindtræk, en lang række nye sikkerhedselementer og masser af luksus til 650.000 kr. Herimellem er der tre benzinmotorer og tre dieselmotorer og fire udstyrsniveauer.

Som noget helt nyt har alle benzinmotorer seks gear som standard, og de kan endda bestilles med et trinløst automatgear af CVT-typen, hvor en rem kører mellem to gearhjul, der trinløst varierer udvekslingsforholdet. Og som noget mindst lige så nyt kan dieselmotoren med 150 hk leveres med en „rigtig” sekstrins automatgearkasse, hvilket taxi-branchen formentlig vil bifalde.

Mere plads i kabinen

Sammenligner man de ydre mål med den gamles, får man et indtryk af, hvad der er sket: Bredden er med sine 181 cm vokset hele fem cm, længden er øget otte cm, mens akselafstanden er bevaret på 2,70 meter. Der er altså tale om en væsentlig større bil end før.

Det mærker man da også inde i kabinen, hvor der både for og bag er masser af plads. Ved bagsædet er både knæpladsen og loftshøjden rigelig til voksne, og det er med til at gøre opholdet i bilen rart.

Bagtil er der også store forhold. Bagagerummet er på papiret blot øget med beskedne 13 liter, men det virker nærmest enormt. Længden er stor, og under gulvet finder man to separate rum til småting. Kører man med barnevogn, kunne man nok have ønsket sig et højere rum i stedet for de små rum, men samlet set er pladsen rigelig.

Sikkerhed og udstyr i top

Som noget nyt har Toyota valgt at kalde de forskellige udstyrsniveauer for T1 (laveste), T2, T3 og T4. Selv grundudgaven har det meste i sikkerhedsudstyr i form af syv airbags, herunder den i denne bil vigtige knæairbag under ratstammen, ESC, ordentlige hovedstøtter og gode bremser.

Ulig europæiske bilmærker kan man ikke tilkøbe udstyr i løs vægt. Vil man have mere, skal man gå et trin op. Trinnene er dog sammensat fornuftigt. På komfortsiden har selv T1 aircondition som standard. Desuden er der radio med cd, elruder foran, elspejle med varme og varme i forsæderne.  T2 supplerer med bl.a. tozoners klimaanlæg, fartpilot med fartbegrænser, elruder bag, regnsensor og førersæde med eljusterbar lændestøtte.

Går man op i T3, får man 17-tommer alufælge, Premium-musikanlæg med 11 højttalere og nøglefri betjening, hvor man blot skal have nøglen i lommen eller tasken for at låse, åbne eller starte bilen.

Topudgaven hedder T4 og topper med navigationsanlæg, xenon-drejeforlygter, glastag og eljusterbare lædersæder. Som noget helt nyt kan man til T4 tilkøbe en sikkerhedspakke med en fartpilot, der selv holder afstand til forankørende, et system, der strammer sikkerhedsselerne før en evt. kollision, og et system, der hjælper med at fastholde bilen mellem vejens hvide striber ved at dreje svagt på rattet.

Det hører dog med til billedet, at intet her er gratis. Går man fra T1 til T2, er merprisen godt 30.000 kr. Springet fra T2 til T3 koster op mod 50.000 kr., og fra T3 til T4 er der godt 100.000 kr. Den omtalte sikkerhedspakke koster desuden små 50.000 kr.

Heldigvis følger mange gode detaljer med i alle versioner. Bl.a. letbetjent trinløs varme i forsæderne og en radio, som kan betjenes fra rattet. Fra og med T2 er der indbygget Blue-tooth, så man kan tale lovligt i mobiltelefon med begge hænder på rattet.

Gode sæder og aktivt rat

Ud over de nævnte udstyrsdetaljer kan man i alle versioner glæde sig over nogle meget fine og velstøttende sæder. De er høje i ryggen og behagelige at sidde i. Forsæderne har meget fine og komfortable hovedstøtter, og fra og med T2 kan man justere lændestøtten elektrisk, og det er rigtig rart.

Rattet kan justeres i alle fire retninger, og det er med til at give en god køreposition. Til højre for rattet findes en meget overskuelig midterkonsol med radio og varmeanlæg. Fra rattet kan man styre tripcomputeren, som melder om udendørstemperatur, km/l og kørte distancer. Instrumenterne er tydelige og af typen optitron, som giver et skarpt hvidt lys bag tallene. Man kunne nok have ønsket en mere progressiv skala på speedometeret, men det er ikke svært at aflæse.

Ved bagsæderne er der Isofix-beslag til barnestole på yderpladserne, men man kan ikke montere tre autostole ved siden af hinanden. Der er ellers god plads, men selve beslagene er rykket lidt ind mod midten.

Udsynet fra bagsædet er noget begrænset af den høje vindueslinje, men da små børn jo sidder lidt hævet på grund af selepude eller autostol, går det an.

Noget, der derimod ikke går an, er en irriterende funktion, hvor alle døre låses, når man kører. Det er for så vidt o.k., at alle dørene låser, men det er irriterende, at man altid skal trykke på dørlåseknappen på førerdøren, før bagdørene kan åbnes indefra. Det er trættende i længden, selv om der naturligvis ligger fine sikkerhedsmæssige intentioner bag konceptet.

Kører og bremser fremragende

Vi har prøvet både de to mindste benzinmotorer og den mindste dieselmotor. I begge tilfælde er der tale om meget komfortable motorer med gode trækegenskaber fra de lave omdrejninger. De to benzinmotorer er tilmed overordentlig tyste, mens dieselmotoren godt kan høres. Lyden er dog reelt ikke irriterende.

Brændstoføkonomien er meget fin. Efter knap 3.000 km i 1.8eren nåede vi et snit på 14,3 km/l med bedste delsnit på 15,1. Det er flot! I dieseludgaven kørte vi i snit 14,6 km/l – fabrikstallet er på 18,5 km pr. liter.

Affjedringen er i den faste og tunge ende, man mærker små ujævnheder, men bilen virker på ingen måde ukomfortabel. Styretøjet er meget behageligt. Der er ikke en detaljeret føling med forhjulene, men på længere ture er det rart, at alle rystelser er „siet” fra. Bremserne er meget fine og lette at dosere. Der er naturligvis ABS med indbygget bremseassistent, som hæver bremsetrykket ved nedbremsninger. Derudover er der selvfølgelig også ESC, som straks griber ind, hvis man forsøger at overskride bilens begrænsninger. Det er meget trygt at køre med.

Håndbremsen er elektrohydraulisk, og betjenes med en knap til højre for rattet. Den slækker selv, når man sætter i gang, hvilket er meget praktisk ved igangsætning på bakker. Kobling og gearskifte er i en klasse for sig og fortjener masser af roser. Det fungerer helt upåklageligt. Vi har stadig til gode at prøve CVT-gearet, men det skal vi nok vende tilbage til.

Toyota køber bilen tilbage

Toyota befinder sig i den høje ende af prisskalaen, men er samtidig traditionelt et af de mærker, hvor man sidenhen får en god pris for den brugte bil. Vil man gerne have et overblik allerede ved købet, kan man under begrebet „Toyota Flex” aftale en uforpligtende tilbagekøbspris efter en given periode og antal kilometer. Det er en god idé og er med til at spænde et sikkerhedsnet under driftsøkonomien.

Det samme gælder Toyotas serviceaftale, hvor man for en fast pris får adgang til planlagte serviceeftersyn samt uforudsete reparationer. Den koster 7.500 kr. pr. år ved tre år og 60.000 km. Vælger man både serviceaftalen og Toyota Flex, er økonomien fra starten lagt i faste rammer.