Volvo S60 - designer-Volvo
Motors vurdering
Volvo S60
- Design
- Indretning
- Udstyr
- Affjedring
- Bagsædeplads
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor2.0 liter – 4 cyl.
-
CO2 udledning168 g/km
-
Effekt250 hk
-
Moment350 Nm
-
Topfart240 km/t.
-
Acc. (0-100)6,5 sek.
-
Køreklar vægt1.677 kg
-
Maks. påhængsvægt1.800 kg
-
Bagagerum442 liter
-
Akselafstand287 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 2 / 12
-
MålL:476 cm B:185 cm H:143 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 5,95 kr./km
I Europa er Volvo mest kendt for sine store stationcars og de nye SUV’ere. Men i andre dele af verden er det stadig den firedørs sedan, der tegner en stor del af salget, så også på dette område har Volvo gang i fornyelsen.
Det ses ikke mindst på denne S60, der er en ny firedørs sedan i klasse med f.eks. Audi A4 og BMW 3-serien. Den produceres i USA, hvor de fleste af bilerne også afsættes. Men også herhjemme har bilen en berettigelse, idet nogle kunder ønsker at holde fast i et klassisk design.
Læs også: Motors test af BMW 3-serie
Det får de i høj grad med i købet af en S60. Linjerne er konservative, men rummer alligevel de nye, moderne Volvo-islæt, og det får S60 til at fremstå både klassisk og moderne.
Fås ikke med dieselmotor
Vi har prøvet udgaven med en toliters benzinmotor med turbo. Den yder 250 hk, og sammen med et velfungerende ottetrins automatgear giver det bilen ret flotte præstationer.
Bag rattet nyder man bilens direkte styring og dens umiddelbare reaktioner, når man sætter bilen over i „Dynamic“, som er en af de tre drive-modes, der er til rådighed. Vi blev dog ikke helt venner med affjedringen, og det trækker ned i den samlede køreoplevelse.
Læs også: Motors test af Audi A4
Bilen føltes hård og ukomfortabel på dens 19-tommer hjul, og er man ikke til det, bør man vælge udstyrsudgaven Inscription, hvortil man kan tilkøbe justerbar undervogn.
Lige nu kan man kun vælge S60 i enten denne T5-udgave eller som plugin i en T8-udgave til små 900.000 kr. En mindre voldsom, og lidt billigere T6 plugin dukker dog op senere og kan være værd at vente på.
Hverken bagagerum og bagsædeplads er imponerende. Er det et problem, er den noget større V60 et mere oplagt valg.