Selvkørende biler gør motorvejen bredere

Der kan klemmes flere biler ind på motorvejene, når der er mange delvist selvkørende biler. Vejdirektoratet har regnet på fremtiden, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden.

Ekstra spor med selvkørende biler.
Fotograf:

Foto

Vejdirektoratet
Fokus

Kofanger ved kofanger. Det oplever mange bilister dagligt i myldretiderne på motorvejene, særligt i Storkøbenhavn og Østjylland.

Trafikken er tæt, selv om en del københavnske motorveje de seneste år er udbygget til seks eller otte spor. Og det bliver meget værre, hvis væksten i trafikken fortsætter, som Vejdirektoratets prognoser siger.

I 2030 vil der være ’kritisk’ trængsel på stort set hele Motorring 3 og mange steder på andre motorveje i Storkøbenhavn. Men muligvis kan selvkørende biler give en hjælpende hånd.

Det behøver ikke kræve helt selvkørende biler, som stadig er langt væk i almindelig trafik, men ’blot’ de mere avancerede hjælpesystemer, der findes i nogle biler i dag.

Smalt yderspor.
Første vognbane forbliver 3,75 m af hensyn til lastbiler mm, mens anden og tredje bane bliver 3,50 meter som de er mange steder i dag. Ved at bruge en halv meter ind mod midterautoværnet, kan der klemmes en 2,5 m smal 'LKA-bane' ind som fjerde spor. Illustrationer: Vejdirektoratet.

Dagens biler kan være med

Med aktiv vognbaneassistent, på engelsk forkortet LKA, kan bilerne være så gode til at holde sig midt i vognbanen, at en bane på nogle motorveje kan gøres meget smal og reserveres til biler med LKA-udstyr.

Blot 2,5 meter bred tænkes sådan en bane at blive. Personbiler er omkring 1,80-2,00 meter brede med sidespejle; dagens vognbaner på motorveje er op til 3,75 meter brede. Så gælder det virkelig om at holde tungen lige i munden i den helt smalle bane – hvilket altså bliver bilens opgave.

Billig udvidelse

Ved også at gøre anden og tredje vognbane på sekssporede motorveje lidt smallere, er der faktisk flere steder på de københavnske motorveje, hvor der for næsten ingen penge kan klemmes fire i stedet for tre spor ind i hver retning, har Vejdirektoratet beregnet.

- I FDM finder vi det rigtig fint, at Vejdirektoratet allerede nu ser på fremtidens muligheder for at udnytte vejene bedre.

- I FDM finder vi det rigtig fint, at Vejdirektoratet allerede nu ser på fremtidens muligheder for at udnytte vejene bedre, siger afdelingschef Torben Lund Kudsk.

- Det er også godt at se, at der åbenbart er konkrete muligheder for at få en gevinst ved delvis selvkørende biler, tilføjer han.

To ud af tre har udstyret i 2030

I 2030, hvor trængslen anses for at være slem, anslår Vejdirektoratet, at omkring to ud af tre biler på vejene har vognbaneassistent, og så kunne det give mening med særlige LKA-spor.

Det ekstra spor vil alt andet lige give en helt konkret forbedring for bilisterne. Med tre spor vil gennemsnitshastigheden i en given situation i 2030 være 82 km/t., mens den ekstra bane vil hæve farten til 105 km/t.

Før og efter.
Sådan kan visse motorveje måske i fremtiden på en billig måde få en ekstra bane.

Måske også tættere på forankørende

I fremtidsscenariet er der ikke taget højde for, at de delvist selvkørende biler måske også kan holde mindre afstand til forankørende. Det kan muligvis også give bedre udnyttelse af vejene.

Omvendt frygter nogen, at de selvkørende biler i en længere overgangsperiode kan give mere trængsel, fordi de er forsigtige og vil holde ekstra god afstand. Dertil kommer, at helt selvkørende biler en gang kan gøre det ekstra attraktivt at køre i bil, så vejtrafikken stiger ekstra meget. Og så kan mere trængsel true.