Motor mener: Stor, men sløv familiebus. Chrysler Grand Voyager har en praktisk indretning med enkelte svipsere.
Chrysler har præsenteret den seneste generation af Grand Voyager, der i sin tid satte hele MPV-bølgen i gang. I USA er biltypen synonym med forstadshusmor, mens den i Europa er lidt for stor og lidt for dyr til at have vundet den helt store udbredelse. Her er det de lidt mindre – og ofte meget bedre – europæiske kopier, der har sat sig på markedet.
Chrysler Grand Voyager er en stor bil, og i den seneste generation er den vokset yderligere nogle centimeter i alle retninger. Akselafstanden har rundet de tre meter, og vægten er nu oppe over to ton.
Motor har prøvet den nye Chrysler Grand Voyager med 2.8-liters turbodieselmotor, og vi må konstatere, at de 163 hk slet ikke er nok til den tunge bil. Ved almindelig kørsel virker bilen bare lidt død i sværen, men går det bare en smule op ad bakke, er bilen nærmest pinefuldt sløv. Alternativt kan man vælge den med 3.8-liters V6-benzinmotor, men med et brændstofforbrug på 7,9 km/l er det næppe den version, der vil vinde den store udbredelse i Europa.
Forrige generation Voyager indkasserede beskæmmende to stjerner i Euro NCAP-crashtesten, men Chryslers ingeniører bedyrer, at det er en ydmygelse, man ikke regner med vil gentage sig i den nye model. Euro NCAP har ikke testet bilen endnu, men ifølge Chrysler satser man på mindst fire stjerner. En forbedring, bevares, men måske ikke helt ambitiøst nok med tanke på, hvad konkurrenterne klarer i dag.
Grand Voyagers store fordel er størrelsen og den praktiske indretning. Ikke mindst det gennemtænkte „Stow’n’go”-system, hvor anden og tredje sæderække folder ned i gulvet og efterlader en lagerhal på knap 3.300 liter med helt fladt gulv.
Med alle sæder oppe kan Grand Voyager stadig fremvise et regulært bagagerum på 638 liter. Og samtidig kan man bruge hulrummene under gulvet, hvor stolene folder ned, som stuverum med masser af ekstra plads.
Grand Voyager er syvpersoners, men tredje sæderække er forbeholdt børn, og de skal helst have været lidt uartige, før de bliver forvist til de bageste sæder. Siddehynden er monteret i en akavet spids vinkel, som giver en ubehagelig og anstrengt siddestilling. Af uvisse årsager kan hældningen ikke justeres, en tanketorsk i en ellers gennemtænkt indretning.
Førerpladsen er også gennemtænkt, og placeringen af gearvælgeren i instrumentpanelet lige til højre for rattet er smart. Desværre er materialekvaliteten, som vi kender den fra amerikanske biler: o.k., men ikke på højde med europæiske eller japanske biler.
Det bliver givetvis som varebil, at vi kommer til at se de fleste Grand Voyagere. Gulpladeversionen forventes at koste omkring 300.000 kroner plus moms, mens prisen på personbilsversionen med syv sæder lander på cirka 600.000 kroner.