Motor mener: Designet er alt for neutralt, men ellers er Citroën C4 en lykkelig kombination af tysk kvalitet i kabinen, tyske køreegenskaber og franske finurligheder.
Det er ikke nemt at være Citroën. Når producenten laver biler i „ægte” Citroën-stil, udebliver mange af kunderne. Når mærket bliver mere mainstream, får Citroën ballade fra entusiasterne.
Sådan er det også med Citroën C4. Da mellemklasse-modellen kom for seks år siden, var den langt mere frankofil end sin forgænger Xsara med markant design, et elegant, baggrundsbelyst instrumenthus midt på instrumentbordet og et rat, hvor kun selve kransen drejede.
Men bagsædepladsen var ringe og bagagerummet endnu dårligere, vrissede nogle kunder og anmeldere. Og nogen kommerciel succes blev den første C4 aldrig.
Så nu er Citroën blevet forsigtig. Den nye Citroën C4 er særdeles forsigtig i sit design. Det er en nydelig bil med et robust udseende, men frankofilt er det bestemt ikke. Nærmest som da Fiat med Stilo prøvede at bygge en tysk bil. Filosofien er åbenbart, at C4 ikke må støde nogen som helst bort, mens livsstilsvarianten DS4 får lov at sprælle.
Og nok er bagagerummet vokset en del (delvist fordi reservehjulet er sparet væk), men bagsædepladsen er stadig ringe, særligt i højden. Og Citroën afviser officielt, at der kommer en stationcar, som kunne løse loftproblemet.
Til gengæld er C4 temmelig fransk indvendig, om end instrumenthuset er blevet (næsten) normalt, og hele rattet atter drejer rundt. „Det var kompliceret og dyrt at bygge, og vi kunne spare tre kg ved at droppe det,” forklarer projektchef Jeremie Maestracci, da Motor undrer sig over, at dette særkende er forsvundet.
Rattet er stadig propfyldt med knapper, og efter lidt tid lærer fingrene at finde rundt. Men man bemærker hurtigt den flotte opgradering af materialer. Plasten er luksuøs, og samlingerne virker overbevisende.
Det var det germanske. Det frankofile kommer ind i instrumenterne og ekstraudstyret. Nok er instrumenthuset konventionelt i sit layout, men der er avantgardistiske, citroënistiske detaljer, som muligheden for at vælge, om instrumentbelysningen skal være hvid eller blå, og om advarselstonerne skal sige blip eller blåp.
Og der er tydelig indikation, når man skal skifte gear, og informationerne fra navigationssystemet kan ses i instrumenthuset. Parkeringsbremsen er blevet elektronisk.
Og der er mere endnu. Som nyt i klassen fås advarsel mod biler i den blinde vinkel, og noget helt nyt er den nyttige funktion, at fartpiloten kan forprogrammeres til fem forskellige hastigheder. Landevej og motorvej f.eks. Og så kan man tilkøbe 230-volt-stik, trådløst internet og massagefunktion i stolene.
Kørestilen forener det temmelig tyske og det fine franske. Kørekomforten er ypperlig selv med 17”-fælge på dårlige skånske veje, og støjniveauet er meget lavt, bl.a. i kraft af ekstra tykke ruder. C4 er kontant og i balance og ikke gyngende blød som f.eks. C4 Picasso eller til dels C3.
Platformen er grundlæggende den samme som på den gamle C4 og på Peugeot 308, men der er justeret ganske meget.
Motorerne? Der er rigtig mange at vælge imellem, men ved præsentationen gav Citroën kun mulighed for at prøve de 150 hestes benzin- og dieselmotorer. Og dem kan man ikke klage over.
Hverdagen med mindre motorer – inklusive en diesel med stop/start-teknik – indfinder sig i Danmark til januar eller februar. Priserne for den nye C4 bliver stort set som for den gamle – forvent listepriser på omkring 215.000 kr. for en 1.4 95 hestes benzin.