På en lang, lige landevej med sparsom trafik og ikke særlig mange huse kan motivationen til at køre de lovlige 80 km/t. være begrænset.
De første målinger af den faktiske hastighed på forsøgsvejene viser, at den nye frihed stort set ikke har betydet, at bilisterne har sat farten op.
0,1 km/t. hurtigere
Gennemsnitsfarten er blot steget 0,1 km i timen – fra 89,0 til 89,1 km/t., viser Vejdirektoratets målinger. Dertil skal dog lægges, at farten på sammenlignelige veje i perioden er faldet 0,3 km/t., så den reelle forøgelse af hastigheden er omkring 0,4 km i timen.
Det er langt mindre, end Vejdirektoratet anslog, inden forsøget gik i gang, og formentlig endnu mindre end en del skeptikere havde forudsagt. Vejdirektoratet vurderede, at gennemsnitsfarten ville gå op fra 89-90 km/t. til ca. 94 km/t.
LÆS OGSÅ: Fri bane for 90 km/t.
- Vi har en fornemmelse af, at det betyder noget, når bilisterne gøres opmærksom på fartgrænsen, når de med jævne mellemrum møder et 90-skilt, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Vagn Lynggaard Bech.
- Generelt er det nok sådan, at farten er faldet de steder, hvor der før blev kørt rigtig hurtigt, mens den er steget, hvor hastigheden i forvejen ikke var så høj, vurderer Vagn Lynggaard Bech.
Mere jævn hastighed
Mens gennemsnitsfarten er nærmest uændret, har de hurtigste bilister dæmpet farten og de langsomste øget den. Og det er formentlig rigtig godt for sikkerheden. Særligt er det meget gavnligt, at de meget hurtige bilister sænker farten. Og det har de gjort. Blandt den syvendedel af bilisterne, der kører hurtigst, er gennemsnitsfart faldet med hele 0,9 procent.
På alle forsøgsstrækninger er spredningen i hastighed reduceret. Det er med til at give et bedre trafikflow og færre overhalinger.
FDM fortaler for differentierede fartgrænser
FDM har længe været en varm fortaler for at have forskellige fartgrænser, der bedre passer til de lokale forhold, så respekten for fartgrænserne øges. Desuden vil trafiksikkerheden blive forbedret, hvis der er færre hasarderede overhalinger, fordi bilisterne føler, hastigheden stemmer overens med de faktiske forhold.
- Bilisterne kan se, at der er omtanke bag hastighedsgrænsen, fordi nogen konkret har vurderet, hvor farlig strækningen er, siger afdelingschef Torben Lund Kudsk.
Næppe afsmitning på mindre veje
Vejdirektoratet har også målt farten på nogle sideveje for at se, om de 90 km/t. har fået trafikanter til at køre hurtigere på de små veje. Det ser det ikke ud til, men der kan indtil videre ikke drages nogen sikre konklusion, for der er både sket fald og stigninger på de forholdsvis få sideveje, der er målt på.
I sidste ende er det afgørende resultat, om der sker flere ulykker med den højere fartgrænse. Det kan de foreløbige data ikke sige noget sikkert om, da ulykkestallene på de 103 km hovedvej er små og meget svingende både i den femårs førperiode og i de 17 måneder, efter at 90-skiltene er sat op.
Det er ikke en gang sikkert, at der kan drages en konklusion, når målingerne i forsøgsperioden slutter midt i 2014, skriver Vejdirektoratet i projektets midtvejsstatus.
Den endelige rapport om forsøget ventes klar i begyndelsen af 2015.