De store danske byer vokser, og væksten forventes at fortsætte de kommende år. Flere mennesker på samme plads giver naturligt nok udfordringer for mobiliteten. Desuden flytter arbejdspladserne i stigende grad ud af byerne, hvilket giver et kompliceret trafikbillede, hvor cykel eller kollektiv transport oftest ikke er den foretrukne løsning, når man skal til og fra arbejde.
Samtidigt med de største byers vækst er der en tendens til, at der politisk arbejdes for at gøre byerne grønnere og mindre byagtige. Der skal være mere ro, grønne rekreative arealer med plads til udendørsliv. Og ja, så skal der også være transport og dette helst i form af cykler eller avanceret kollektiv trafikløsninger som metro og letbane.
Byerne vil være cykelbyer
I Odense er byens centrale hovedfærdselsåre blevet lukket og erstattet af et sindrigt system af ensrettede veje. Snart begynder opførelsen af en letbane, der skal forbinde byen med universitetet og det nye supersygehus. I Aarhus er der fokus på cykler og den nye letbane, mens bilkøerne sætter danmarksrekord. I Aalborg er man også i gang med at bygge en letbane, selvom passagergrundlaget forekommer yderst problematisk.
I København har politikerne netop vedtaget en såkaldt ’optimeringsplan 2025 for cykelbyen KBH’. Planen skal danne grundlag for en række fremtidige projekter, der har det primære mål at gøre København til en grønnere by med byliv og endnu bedre forhold for cyklister. Bliver planerne til virkelighed, vil det få markant betydning for nogle af de vigtigste veje i København – fx H.C. Andersens Boulevard. Her er forslaget at sløjfe en vognbane i hver retning, så der bliver plads til træer, bredere fortove og cykelstier. I alt seks af de vigtigste veje og deres sideveje er med i planen.
LÆS OGSÅ: FDM mener: Plads til alle på vejene
Bilisterne har stadig brug for bilen
Prisen for at skabe den moderne cyklende by med dyre letbaneløsninger er mobiliteten for alle andre trafikantgrupper. Ikke mindst for bilisterne i form af endnu dårligere fremkommelighed og færre P-pladser. Der forekommer at være en ejendommelig stærk tro på, at blot det bliver tilpas besværligt at anvende bilen i byen, vil bilisterne sælge kareten og glad springe på cyklen eller letbane. Meget tyder imidlertid på, at det ikke bliver realiteten.
Faktisk kommer letbane- og metrokunder i høj grad fra cykler, bus, eller i København, S-toget. Kun hver sjette er tidligere bilist, viser undersøgelser fra DTU. Placeringen af arbejdspladserne uden for byerne, hvor alternativerne til bilen er få eller direkte fraværende, understøtter blot den problematiske strategi. Samtidig er det mest voksende rejseformål fritidsrejser. De går oftest til destinationer, hvor cykel og kollektiv trafik ikke er og næppe nogensinde bliver et reelt alternativ.
Bilerne er en del af mobiliteten
Kampen mod bilerne synes også at foregå på en mærkværdigt tidspunkt. Aldrig har de enkelte biler været mindre miljøbelastende, og med fremtidens elbiler og selvkørende biler forekommer den i Danmark meget sene satsning på dyre letbaner også usædvanlig bagudskuende.
LÆS OGSÅ: FDM mener: Er biler nu også skyld i luftforureningen?
Hermed ikke sagt, at FDM tror på, at bilen er den eneste løsning på mobiliteten i og omkring de store byer. Det er et både-og, hvor den samlede mobilitet skal løftes. Om man vil det eller ej, er bilen kommet for at blive. Det er så en politisk afvejning, i hvor høj grad man vil lægge borgerne hindringer i vejen, når de i al fredsommelighed blot forsøger at få hverdagen transportmæssigt til at hænge sammen. Det trafikmæssige kaos vi i disse år oplever i de største byer, er ikke kommet af sig selv. Det er et resultat af lokalpolitiske prioriteringer, der meget sigende er blevet samles under mottoet ”bilerne bagerst”.
FDM opfordrer til, at de ansvarlige politikere hører trafikøkonomerne på lige fod med byplanarkitekterne, så det hele ikke blot ender i forliste drømme om grønne byer med sydlandsk caféliv.