De er her allerede, bilerne der kan køre selv. I USA futter førerløse forsøgsbiler rundt på offentlig vej, og i Danmark er den mest populære elbil, Tesla S, i et vist omfang i stand til selv at tage styringen. Men det er ikke kun selve bilen, der står over for en revolution. Også måden vi opfatter og bruger mobilitet, vil fremover forandres radikalt.
Det betyder, at nye forretningsformer breder sig på transportområdet i form af delebiler, samkørsel, nye taxiformer samt øget samspil mellem de forskellige transportformer. Eksempelvis er det en leverandør af kollektiv transport, der står bag de nyeste delebiler, som i København kan lejes på minutbasis, og samkørselsportaler kan have større lighed med IT-selskaber end transportfirmaer. Hvor hurtigt det hele kommer til at gå, er der delte meninger om, men de færreste er i tvivl om, at forandringerne kommer.
Hvem har ansvaret - føreren eller bilen?
Inden vi kommer til den dag, hvor flertallet ikke længere ejer deres egen bil, og mobilitet bliver en førerløs enhed, vi abonnerer på og bestiller via en app på telefonen, vil der være en meget lang omstillings- og overgangsperiode. Årsagen er blandt andet, at der er mange forhold, som skal ændres og tages højde for – herunder de lovgivningsmæssige rammer, samfundets indretning og forbrugernes rettigheder.
Helt grundlæggende er der FN’s Wienerkonvention, som pålægger køretøjets fører ansvaret, hvis noget går galt. Konventionen er under revision, men der vil gå lang tid, inden arbejdet er færdigt, fordi en ændring af konventionen rejser nogle nye og grundlæggende spørgsmål. For eksempel hvem der har ansvaret i tilfælde af et trafikuheld, eller hvilke etiske retningslinjer et køretøj skal følge, hvis en undvigemanøvre tvinger elektronikken til at vælge imellem at beskytte køretøjets passagerer eller andre trafikanter.
SE VIDEO: Motor afprøver selvkørende bil
Ny teknologi kræver investeringer i vejene
I en lang periode vil man opleve en skønsom blanding af ’digitale’ og ’analoge’ biler ude på vejene. Derfor er et af de mere presserende spørgsmål, hvordan man sikrer et fornuftigt og sikkert samspil mellem disse to verdner. Det får vi en smagsprøve på, når en svensk lastbilproducent her i foråret kører en forsøgskolonne af delvist selvkørende lastbiler igennem Danmark. Her bliver det bl.a. interessant at se, hvordan lastbilerne harmonerer med den særlige danske fletteregel ved indkørsel til motorvejen.
De helt eller delvist selvkørende køretøjer vil også stille store krav til infrastrukturen og fremtidens veje. I FDM mener vi, at der bliver brug for, at kommunerne og staten investerer i moderne veje med tydelige vejskilte og ikke mindst nye vejstriber - ting som bliver forudsætningen for de selvkørende bilers orienteringsevner.
LÆS OGSÅ: Skal bilerne ud af byerne?
FDM er klar til at tage debatten
Helt overordnet er der også en udfordring omkring fremtidens magtforhold mellem forbrugeren, samfundet og de multinationale selskaber. I dag er der eksempelvis reelt kun to udbydere af styresystemer for smartphones. Spørgsmålet er, hvor mange udbydere af transport der vil være i fremtiden, og hvordan man praktisk og juridisk indretter et nationalt transportsystem, hvis leverandørerne er multinationale IT-selskaber.
Dertil kommer spørgsmålet om beskyttelse af persondata. En problemstilling som allerede presser sig på med de nye opkoblede biler, hvor bilindustrien og IT-selskaber arbejder på fremover at eje de data, som de nye digitale enheder indsamler.
LÆS OGSÅ: Hvem skal eje din bils data?
Der er altså rigtig mange spørgsmål, som skal besvares, og det er naturligvis vigtigt, at forbrugernes stilling sikres, uden at det hæmmer udviklingen unødigt. Det kræver dog, at der politisk påbegyndes en proces, som rent faktisk sikrer, at regler og lovgivning følger med udviklingen. FDM står klar til at deltage i denne proces som forbrugernes repræsentant, ligesom vi vil gøre vores til, at Danmark bliver klar til at få fordel af de mange nye muligheder.