Fupsælgere på internettet

Pas på, når du handler bil på internettet. Det ikke alle bilsælgere, der har rent mel i posen. Følg nedenstående råd, når du skal købe bil.

Pas på, når du handler bil på internettet. Det ikke alle bilsælgere, der har rent mel i posen.
Bilist

FDM bliver med jævne mellemrum kontaktet af medlemmer, der er forsøgt fuppet i bilkøb på internettet. Især når det bliver sæson for bilsalg, dukker de kreative bilsælgere op. 

Et eksempel er en dansk indregistreret bil i England, der søges solgt i Danmark. Da der er venstrekørsel i England, er bilen nærmest usælgelig i England - i hvert fald ifølge bilsælgere på internettet. Bilen bliver derfor udbudt til en ganske fordelagtigt pris. Sælgeren tilbyder måske endda at shippe bilen til Danmark og selv at komme med. Shipping skal du som køber betale, men det er kun 30.000 kr. Problemet er bare, at du som køber ikke har sikkerhed for, at der overhovedet er en bil.

Læs mere: Guide til trygt bilkøb

Giv aldrig penge i forskud

Nogle af den type sælgere beder om et depositum, andre beder om, at du betaler for shipping. Enkelte starter op med at sige, at de står for udgiften til transporten, men i sidste øjeblik inden shipping kommer der alligevel et krav om en form for depositum.

Uanset hvad kravet er, og hvornår det kommer, så skal du aldrig betale penge, før du står med bilen

Nogle medlemmer oplever også, at sælger i England tilbyder at betale en flybillet, så de kan komme til England og se bilen. Formentlig vil de også her opleve, at der pludselig opstår problemer, så de selv bliver bedt om at lægge nogle penge ud.

Uanset hvad kravet er, og hvornår det kommer, så skal du aldrig betale penge, før du står med bilen, og du har garanti for, at sælgeren er ejer af bilen. Det gælder uanset om du køber en bil i Danmark eller i udlandet.

Professionelle svindlere

Papirarbejdet i forbindelse med fupannoncer og -mails kan virke meget professionelt. Desværre er svindel via internettet ikke ualmindeligt, så hvis du ikke vil svindles, er der en række gode råd, du som bilkøber kan følge: 

  • Sikre at der er en bil til salg og at sælgeren også er ejer af bilen
  • Tjekke en brugt bil for restgæld. Køber du en bil med restgæld, overtager du også gælden. Tjek restgæld via den elektroniske del af bilbogen
  • Send aldrig penge på forhånd under nogen omstændigheder. Giv heller ikke et forskud til en sælger uden at have sikkerhed for pengene. Det kan du for eksempel gøre ved at deponere pengene i sælgers bank
  • Du skal først overdrage penge, når du fysisk modtager bil, original registreringsattest og nøgler. Accepter aldrig en kopi af registreringsattesten eller at den eftersendes
  • Brug FDM. Som medlem kan du altid tage juristerne med på råd, inden du handler bil. Brug den mulighed

Kontakt FDM Rådgivning