Toyota Aygo – farverig og køreglad

Den nye Toyota Aygo er en fornøjelse at køre i, og så byder den på friske nyheder på både udstyrslisten og omkring det udvendige design. Kommer til landet til juni.

Toyota Aygo er blevet let genkendelig i form af det store 'X', der dannes ved de farvede plastpaneler i fronten.
Forpremiere
Toyota Aygo kommer både som tre- og femdørs. Her er det femdørsudgaven. Bagsædepladsen er ikke imponerende, og voksne har det ikke rigtig godt deromme. Men der er isofix-beslag til autostole.
Toyota Aygo kommer både som tre- og femdørs. Her er det femdørsudgaven. Bagsædepladsen er ikke imponerende, og voksne har det ikke rigtig godt deromme. Men der er isofix-beslag til autostole.

Motor mener: Med den nye Toyota Aygo ser kampen om kunderne i mikroklassen ud til at fortsætte med uformindsket styrke. Men fokus skifter fra pris til indhold, og det er nyt.

Danskerne er vilde med de mindste og billigste biler. Det har hidtil kastet rekordhøje salgstal af sig, og i de fleste tilfælde har salget primært været drevet af de meget lave priser. Og i et år hvor både Toyota, Citroën, Peugeot og Renault er klar med helt nye udgaver af de populære mikrobiler, er der ingen grund til at tro, at det tempo vil gå ned.

LÆS OGSÅ: Motors test af konkurrenten Hyundai i10

Men der er alligevel udsigt til ret markante ændringer i markedet. For hvor salget før alene var drevet af en priskrig, der næsten dagligt har budt på nye bundrekorder, så lægger de nye biler op til, at kampen fremover skal føres på design og indhold.

Toyota Aygo er blevet let genkendelig i form af det store X, der dannes ved de farvede plastpaneler i fronten. Lygterne har avancerede projektorer, og alle udgaver har de karakteristiske LED-kørelyslygter forneden.
Toyota Aygo er blevet let genkendelig i form af det store X, der dannes ved de farvede plastpaneler i fronten. Lygterne har avancerede projektorer, og alle udgaver har de karakteristiske LED-kørelyslygter forneden.

I den kamp stiller den nye Toyota Aygo op i en stærk position med et ydre, der kan designes efter egen smag, et indre med valgfrie farver og en stor trykfølsom skærm samt udstyr vi før skulle op i de helt store luksusbiler for at se. Det er nyt, og noget der ventes at trække kunder ind i denne klasse, som ikke nødvendigvis går efter en lav pris, men som i stedet blot ønsker en lille og smart bil, uden at skulle sige farvel til det komfortniveau, de kender fra de større biler.

Bliv medlem og få Motor

Toyota Aygo fås med læder og klimaanlæg

At der er nyt indhold til de nye, krævende kunder viste Motors første køretur i den nye Aygo. En af de biler, vi kørte i, havde således lædersæder, elektronisk styret klimaanlæg, elektrisk foldetag, automatgearkasse med skiftegreb bag læderrattet og nøglefri betjening. Hertil kommer en stor farveskærm med navigationsanlæg, musikstyring, telefonadgang og en række apps, der giver adgang til den store verden via f.eks. facebook.

Interiøret er opbygget omkring den store trykfølsomme farveskærm i midten, hvorfra bl.a. radio, telefon og navigationsanlæg betjenes.
Interiøret er opbygget omkring den store trykfølsomme farveskærm i midten, hvorfra bl.a. radio, telefon og navigationsanlæg betjenes.

Det er mere end almindeligt interessant ikke mindst set i lyset af, at Toyota gang på gang understreger, at det hele skal sælges til meget lave priser – uden dog at præcisere det nærmere. Toyota ved, at konkurrenterne ligger og lurer på alle detaljer, så vi kan nok tidligst vente os at høre noget om priserne, kort før bilerne sættes til salg i begyndelsen af juni i Danmark.

LÆS OGSÅ: Motors test af konkurrenten VW Up

Motor gætter dog på, at billigste Aygo med fem døre vil kunne fås for ca. 95.000 kr., som med levering lander lige under de magiske 100.000 kr. En tredørs udgave vil formentlig blive endnu billigere.

Skift farve på Toyota Aygo

Interiøret er opbygget omkring den store trykfølsomme farveskærm i midten, hvorfra bl.a. radio, telefon og navigationsanlæg betjenes. Speedometeret foran rattet er tydeligt, og i midten findes endnu et display med oplysninger om forbrug etc.
Interiøret er opbygget omkring den store trykfølsomme farveskærm i midten, hvorfra bl.a. radio, telefon og navigationsanlæg betjenes. Speedometeret foran rattet er tydeligt, og i midten findes endnu et display med oplysninger om forbrug etc.

En af de store nyheder er et design, hvor man selv kan lege med farverne på en lang række ud- og indvendige plastpaneler på sin computer derhjemme, før man afgiver bestilling på bilen. Selve grundfarven vælger man først, men herefter kan man kombinere kontrastfarverne på de udskiftelige plastpaneler, hvilket får bilen til at fremstå helt individuelt.

Man kan til og med vælge mellem en lang række alufælge, hvor farverne af centerkapslerne også kan matches de øvrige farver på bilen. Rent praktisk foregår det ved, at bilen først bygges helt færdig, når den kommer hjem til forhandleren, som herefter sætter de farver på bilen, man har valgt.

LÆS OGSÅ: Første kik på den nye Toyota Aygo

Som noget nyt kan Toyota Aygo leveres med stoftag, som er elektrisk betjent. Det giver herlig luft i kabinen, og vindforholdene er fine op til ca. 80 km/t.
Som noget nyt kan Toyota Aygo leveres med stoftag, som er elektrisk betjent. Det giver herlig luft i kabinen, og vindforholdene er fine op til ca. 80 km/t.

Man kan til og med skifte farverne i løbet af ejerskabet, hvis man er blevet træt af dem, ligesom man kan sætte nye farver på en brugt bil, når den tid kommer.

Toyota Aygo kører forbilledligt

Motor har allerede nu haft lejlighed til at køre i den nye Aygo. Og bortset fra den trecylindrede motors karakteristiske lyd, som genkendes fra den gamle Aygo, så er køreindtrykket blevet markant anderledes.

Servostyringen virker præcis og giver god føling med bilen, og gearskiftene er blevet forbedret. Støjbilledet er helt klart blevet mere afdæmpet, og ved f.eks. 130 km/t. er motorstøjen helt væk, og man hører stort set kun lidt dæk- og vindstøj. Det er godt gået.

Toyoya Aygo skal lokke købere til, der vant til de bekvemmeligheder, der hidtil har hørt større klasser til. Derfor er klimaanlæg også en mulighed.
Toyoya Aygo skal lokke købere til, der vant til de bekvemmeligheder, der hidtil har hørt større klasser til. Derfor er klimaanlæg også en mulighed.

Går man til den i skarpe sving, krænger bilen fortsat en del, og da mærker man, at hverken bil eller sæder har særlig meget med sport at gøre, og passageren famler efter de fartgreb, der øjensynligt er sparet væk. Men til daglig brug er den fuldt tilstrækkelig, og bilen byder heldigvis på en god affjedringskomfort, som givetvis vil tiltale mange.

Vi prøvede også udgaven med den selvskiftende gearkasse, som Toyota kalder x-shift. Den gearkasse er kraftigt forbedret og skifter nu rigtig fint. Der er skiftegreb bag rattet, og det gør den sjov i hverdagen. Den vil vi gerne fremhæve, for den er i høj grad med til at løfte køreglæden – ikke mindst, hvis man har megen køkørsel, hvor man i så fald slipper for at sidde og betjene koblingen ustandseligt. Motoren er i alle tilfælde utrolig omdrejningsvillig, og man savner egentlig ikke mere motorkraft i en bil som denne.

Indbygget bakkamera

Toyota Aygo kan personaliseres med forskellige farver mellem bil og plastpaneler samt særlige design-klistermærker og letmetalfælge med farvede centerkapsler.
Toyota Aygo kan personaliseres med forskellige farver mellem bil og plastpaneler samt særlige design-klistermærker og letmetalfælge med farvede centerkapsler.

Den nye Toyota Aygo kommer i flere udstyrsniveauer (x, x-play, x-wave, x-cite og x-clusiv), og mens billigste udgave kun får en almindelig radio, får man i de bedre udstyrede versioner en trykfølsom syvtommers farveskærm, der sørger for kommunikationen med bilen – endda via danske menuer.

Når man bakker, dukker et flot billede op fra bakkameraet, som er standard i versionerne med den store skærm. Og ved normal kørsel kan man betjene telefon, radio etc. Og har man en Samsung- eller en Nokia-telefon, kan man spejle telefonen, så alle telefonens apps styres via skærmen.

En iPhone kan ikke helt så meget, men også her kan man få adgang til visse apps. Det ser ud til at fungere fint, men den endelige dom kræver længere tid med bilen, end det vi hidtil har haft mulighed for.

Toyota venter fire stjerner

Bagagerummet rummer nu 168 liter  lidt større end i den gamle Aygo, men med væsentlig større indlæsningsåbning.
Bagagerummet rummer nu 168 liter lidt større end i den gamle Aygo, men med væsentlig større indlæsningsåbning.

Den gamle Aygo er fra 2005, og det kunne til sidst ses på sikkerhedsniveauet, der ikke kunne hamle op med konkurrenterne. Men den nye Aygo skulle gerne kunne tåle en detaljeret granskning fra Euro NCAP, hvor Toyota venter at kunne høste fire stjerner senere i år.

At det formentlig kun bliver til fire, skyldes til dels problemet med at få en tilstrækkelig god karakter i fodgængertesten, hvor en kort snude på bilen giver store belastninger for fodgængerne. Men også en manglende automatisk nødbremse trækker ned i det samlede resultat. Den findes hos den største konkurrent, VW Up, og Toyota arbejder også med den teknik, men har den først klar om et års tid.

Sikkerhedsudstyret omfatter i øvrigt seks airbags inkl. gardinairbags ved for- og bagsæde, ESC, isofix-beslag til autostole, dæktryksovervågning, fartbegrænser, hill-start og automatisk aktivering af blinklys ved kraftige nedbremsninger.