Jaguar XF - luksusbil til firmafolket

I slipstrømmen på den nye XE har Jaguar endnu en nyhed i ærmet i form af XF, der er både større, flottere og mere luksuriøs. Nye motorer og teknik holder dampen oppe.

Jaguar XF.
Forpremiere

Taget giver bilen coupé-lignende linjer og skaber en meget flot afslutning bagtil. Den store Jaguar pryder bagklappen. Fotos: Jaguar
Taget giver bilen coupé-lignende linjer og skaber en meget flot afslutning bagtil. Den store Jaguar pryder bagklappen. Fotos: Jaguar
Motor mener: Jaguar XF er helt ny og placerer sig i den øvre ende af firmabilsklassen. Teknikken er avanceret og køreegenskaberne i top. Udvendigt er bilen imponerende at se på, men indvendigt savner den nogle steder lidt finesse.

Engelsk-byggede Jaguar har fart på, og kun få måneder efter lanceringen af den mindste XE er denne helt nye generation af den større og mere luksuriøse XF klar til at tage kampen op mod BMW 5-serien, Audi A6 og Mercedes E-klasse.

Jaguar har sine egne våben i den kamp, og de består bl.a. af et flot letvægtskarrosseri i aluminium, højtydende motorer, der enten trækker på baghjulene eller via alle fire hjul, en lækker kabine med mange finesser og så naturligvis sit historiske navn, som for mange står som et fyrtårn blandt luksusbiler.

LÆS OGSÅ: Motors test af Mercedes-Benz E-klasse

Jaguar XF er næsten fem meter lang. I forhold til den gamle udgave er akselafstanden øget til gavn for bedre kabineplads. Cw-værdien er nede på bare 0,26.
Jaguar XF er næsten fem meter lang. I forhold til den gamle udgave er akselafstanden øget til gavn for bedre kabineplads. Cw-værdien er nede på bare 0,26.
Vi begynder i motorrummet, hvor vi generelt finder masser af kræfter. Lidt sjovt er det dieselmotorerne, der imponerer med sine mange kræfter. Det er Jaguars egenudviklede motorer, og de både går godt og er økonomiske – mindste udgave går på papiret 25 km pr. liter.

Den største oplevelse fik vi dog i udgaven med den store sekscylindrede dieselmotor med 300 hk. Så er der al den kraft, komfort og premium-fornemmelse, man kan ønske sig.

Alle fås med et nyudviklet ottetrins automatgear, men de mindste også med manuelt gear. På benzinsiden er det enten en firecylindret toliters motor med 240 hk eller en V6’er på tre liter, der står for fremdriften.

To store farveskærme

Flotte linjer kendetegner instrumentbordet i Jaguar XF. I denne version  kaldet Portfolio  er der lækre syninger på instrumentbordet.
Flotte linjer kendetegner instrumentbordet i Jaguar XF. I denne version kaldet Portfolio er der lækre syninger på instrumentbordet.
Inde i kabinen mødes man af flotte former og lækre materialer. Vi fik lejlighed til at se nærmere på det nye system af skærme, som XF fås med. En 10,2-tommer stor farveskærm sidder på tværs af midterkonsollen og byder på styring af navigationsanlæg, musik, telefon etc. på en måde, vi aldrig har set magen til før.

Computeren bag er så kraftig, at den håndterer f.eks. Google Streetview så lynhurtigt, at selv de kraftigste computere har svært ved at følge med. Vælger man at tilkøbe den pakke, er også instrumenthuset erstattet af en 12,3-tommer skærm, der viser både kort, instrumenter og andet efter eget valg. Meget flot!

LÆS OGSÅ: Motors duel mellem BMW 5-serie og Audi A6

Bagsædet ser lækkert ud, men reelt er der kun plads til to personer på grund af den store midterkonsol. Sædet er sænket en del for at give en rimelig loftshøjde.
Bagsædet ser lækkert ud, men reelt er der kun plads til to personer på grund af den store midterkonsol. Sædet er sænket en del for at give en rimelig loftshøjde.
Sæderne er, som man forventer; meget behagelige foran, og man føler sig som udgangspunkt godt tilpas bag rattet. Desværre er midterkonsollen lidt tæt på højre knæ, og der har Jaguar ikke fået luksusfølelsen helt på plads. Det samme gælder ved plastpanelerne på dørsiderne – også her virker bilen lidt billig, men det kan trods alt ikke ødelægge billedet af en samlet meget flot indretning.

Bagsædepladsen er naturligvis større end i XE, men alligevel sidder man ikke, som man ville forvente i en limousine. Særligt tagets hældning stjæler loftshøjde, ligesom en enorm midterkonsol reelt gør det svært at være mere end to personer ved bagsædet. Man sidder dybt og egentlig ikke så komfortabelt, som man skulle tro.

Kører fantastisk

Det udvendige bagagerum rummer 540 liter. Bagsædet kan foldes forover i to dele. Elektrisk betjent bagklap er ekstraudstyr.
Det udvendige bagagerum rummer 540 liter. Bagsædet kan foldes forover i to dele. Elektrisk betjent bagklap er ekstraudstyr.
Køreegenskaberne er derimod i top. Jaguar XF er en bil, man elsker at køre, og undervognen, der delvist er hentet fra sportsvognen Jaguar F-Type, er meget flot afstemt. Sammen med et lækkert styretøj løftes køreoplevelsen hele tiden op på et højt niveau.

De udgaver, vi prøvede, havde en justerbar undervogn, og den kunne fint matche de store 20-tommer fælge, så komforten var vel bevaret hele tiden. Hvordan en almindelig undervogn klarer den sag, må vi vente med at se, til XF når danske veje og afgifter senere på året.

LÆS OGSÅ: Motors prøvekørsel af DS 5

Som udgangspunkt koster XF godt 100.000 kr. mere end en tilsvarende XE, og det lyder ikke af meget. Billigste XF koster således 660.000 kr., men det er med mindste motor og manuelt gear. Den kombination matcher ikke helt resten af ideen bag Jaguar XF, og skal der efter vores mening være sammenhæng mellem bilens ambition og dens indhold, så runder prisen let en million kroner.

Jaguar XF er fornyet fra ende til anden. Den er bygget i aluminium og findes kun som firedørs sedan med udvendigt bagagerum.
Jaguar XF er fornyet fra ende til anden. Den er bygget i aluminium og findes kun som firedørs sedan med udvendigt bagagerum.
Det er derfor nærliggende at overveje, om man ikke får et bedre samlet forhold mellem bil, udstyr og pris, hvis man vælger en flot udstyret XE end en svagt udstyret XF, hvis pengene ikke rækker til blot at sætte kryds ved det hele.

Alt i alt er Jaguar dog kommet godt fra land, efter at Ford solgte mærket til indiske Tata, og XF har på en sikker måde slået Jaguars position fast som et eksklusivt og sportsligt alternativ til de tyske luksusmærker. Og på et område kører Jaguar forbi de andre med høj hastighed: Tre års garanti uden km-begrænsning og med gratis service er noget, de andre må kigge langt efter.