Renault Captur - kapitel 2

Renaults succesfulde lille crossover har fået en mellemstor overhaling for at stå sig mod mylderet af nye konkurrenter. Det drejer sig især om bedre oplevet kvalitet og farver, næsten ikke om sikkerhed.

Renault Captur.
Forpremiere
Såvel bagtil som fortil har Captur fået SUV-skjold. Det er mest af hensyn til designet. Foto: Torben Arent, FDM
Såvel bagtil som fortil har Captur fået SUV-skjold. Det er mest af hensyn til designet. Foto: Torben Arent, FDM

Motor mener: Captur har fået en velvalgt opgradering af kabinen, og det er godt med permanente tændte baglygter. Ærgerligt at der ikke er kommet nødbremse.

Små crossover-modeller popper op for tiden. I disse måneder præsenterer Opel, Citroën, Hyundai, Kia og Seat deres første af slagsen, så Renaults klasseførende Captur får kam til sit glastag. Derfor er det velvalgt, at den fire år gamle Captur snart får en mellemstor opgradering, trekvart år efter at ærkerivalen Peugeot 2008 fik det samme.

Baglygterne i alle udgaver har nu LED-lys, og lyset er altid tændt.
Baglygterne i alle udgaver har nu LED-lys, og lyset er altid tændt.

Renault har især fokuseret på den oplevede kvalitet – hvor der var noget at hente – på farver og på design. Sikkerheden er ikke forbedret meget, tilløb til nødbremse er der f.eks. ikke. Dog kan topmodellen fås med LED-forlygter, bakkamera og blindvinkel-advarsel.

LÆS OGSÅ: Motors duel mellem de to mini-crossovere Mazda CX-3 og Peugeot 2008

Det er også et plus for sikkerheden, at de nye LED-baglygter altid er tændt. Dermed vil en Captur aldrig være mørk set bagfra i mørke og dårlig sigt, selv uden lyssensor.

Lækkert rat og gode kopholdere

Fronten på Captur er helt forandret og i stil med Kadjar. Lygterne er nye, med mulighed for LED-nærlys. Nummerpladen er rykket højere op.
Fronten på Captur er helt forandret og i stil med Kadjar. Lygterne er nye, med mulighed for LED-nærlys. Nummerpladen er rykket højere op.

Den visuelle fornyelse er ganske tydelig. For og bag er der kommet „SUV-skjold”, alle lygter er nye, og fronten er ny med hævet nummerpladeplacering.

Betjeningspanelet til elruder og spejle er nyt og en del af opgraderingen i kabinen.
Betjeningspanelet til elruder og spejle er nyt og en del af opgraderingen i kabinen.

Materialerne i kabinen har fået et løft. Det er særlig markant i topudgaven, hvor der er anvendt bløde materialer på dørsider og armlæn. Alle versioner har fået nyt rat, der ser bedre ud og er rarere at holde på, og sæderne i topudgaven er nye og giver bedre sidestøtte.

LÆS OGSÅ: Motors gruppetest af crossovers - Mazda CX-3, Honda HR-V, Nissan Qashqai og Renault Kadjar

Andre ændringer er separate LED-læselys for og nyt rum øverst på instrumentbordet. Og for dem, der gerne vil have en kop kaffe eller tyk vandflaske med under køreturen, er der godt nyt. Renault har forbedret og forstørret den hidtidige espresso-kopholder.

Uændrede priser

Captur nu med brugbar kopholder! De to holdere, der ikke er lige store, er begge vokset. Desuden er der en flytbar deler mellem dem.
Captur nu med brugbar kopholder! De to holdere, der ikke er lige store, er begge vokset. Desuden er der en flytbar deler mellem dem.

Holder man af musik til arbejdet, kan et stort Bose-anlæg med syv højttalere tilvælges til topudgaven (9.000 kr.). Glastag er en anden ny luksus (8.000 kr.).

Tre nye karrosserifarver og én ny tagfarve (grå) giver et hav af farvekombinationer. Tofarvet karrosseri er standard på topudgaven og koster blot 4.500 kr. til mellemmodellen. Også sidetrimmet kan nu fås i delvis valgfri farve.

LÆS OGSÅ: Se den kommende mini-crossover fra Opel - Crossland X - der kommer til juni

Motorprogrammet i Danmark er uforandret. En ny 110 hestes diesel kommer ikke til Danmark.

Panelet over nummerpladen er ændret og nu i mere iøjefaldende alu-look.
Panelet over nummerpladen er ændret og nu i mere iøjefaldende alu-look.

Den forbedrede Captur er i Danmark til september. Priserne er stort set uændrede.