Bilsalget er på rekordkurs trods en tilbagegang i november på 741 biler og fem procent. Efter årets første 11 måneder ligger salget 3,4 procent over sidste år, og branchen forventer at fremgangen holder frem til nytår.
- 2014 har indtil videre været et imponerende år for bilsalget. Der er aldrig blevet solgt så mange personbiler før, og selvom vi har set en begrænset opbremsning i andet halvår, ligner det den fjerde rekord i træk, siger administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.
Bilimportørernes sammenslutning forventer, at der også i julemåneden vil blive indregistreret mange personbiler. Særlig firmabilssalget er traditionelt højt op mod nytår trods ændringer i beskatningsreglerne.
Elbiler fordobler
Elbiler fylder ikke meget i statistikken, men procentvis har der været stor fremgang i november. 190 nye elbiler blev indregistreret, og det er en fordobling fra sidste år. Nissan Leaf fører både i november og i hele 2014. 63 Leaf fik plader på i november stærkt fulgt af VW Up med 59. Tesla S ligger nr. tre med 36.
SE OGSÅ: Nissan Leaf fører elbilræs
Totalt set er VW Up fortsat den førende, men i november var en overhaling meget tæt på. Det var ikke Toyota Aygo, som ellers tidligere har ført, og som har ambitioner om at gøre det igen. Derimod er det Peugeot 108, der er sprunget til vejrs med lokkepriser på privatleasing.
Salget af varebiler steg til 2.802 nye biler, en fremgang på 27 procent.
Top 20 personbiler november |
||
Nr. |
Model |
Antal |
1 |
VW Up |
709 |
2 |
Peugeot 108 |
670 |
3 |
VW Polo |
522 |
4 |
Mitsubishi Space Star |
518 |
5 |
Citroën C1 |
504 |
6 |
Skoda Octavia |
470 |
7 |
VW Golf |
442 |
8 |
Peugeot 208 |
418 |
9 |
Toyota Aygo |
410 |
10 |
Renault Clio |
357 |
11 |
Kia Picanto |
339 |
12 |
Skoda Citigo |
298 |
13 |
Toyota Yaris |
287 |
14 |
Hyundai i20 |
279 |
15 |
Peugeot 308 |
263 |
16 |
Renault Captur |
260 |
17 |
Citroën C4 Cactus |
249 |
18 |
Ford Fiesta |
233 |
19 |
Ford Ka |
232 |
20 |
Mercedes-Benz C-klasse |
215 |
Kilde: De Danske Bilimportører