Aarhus og Herning 12 km tættere

Da transportministeren fredag åbnede Danmarks nyeste motorvejsstrækning, rykkede Aarhus og Herning 12 km nærmere på hinanden. Motorvejen byder på Danmarks længste dalbro.

Fra den 31. august om aftenen kan bilisterne på Herningmotrovejen køre over den 730 meter lange bro.
Trafik

Afstanden mellem Aarhus og Herning bliver mentalt og tidsmæssigt kortere, når motorvejsstrækningen Bording-Funder indvies 31. august.

I vestlig retning får man dette vue, lige inden man kører over Funder Ådal-broen.
I vestlig retning får man dette vue, lige inden man kører over Funder Ådal-broen.
Åbningen sker med fuld musik: Både transportministeren, vejdirektøren og to borgmestre taler, inden ministeren står for sakseklipningen.

Derefter vil en kortege af biler fra Sportscar Event køre over broen som de officielt første. Dernæst skal der ryddes op, inden vejen gives fri til bilisterne tidligt på aftenen.

Pæn tidsgevinst

Den 12 km lange motorvejsetape på rute 15 Herningmotorvejen gør ikke afstanden fysisk kortere, men giver forbindelsen et gevaldigt løft, hæver den mulige gennemsnitsfart fra ca. 70 til 130 km i timen og sparer bilisterne for den snoede tur ned gennem Funder Ådal, hvor der bl.a. er en jernbaneoverskæring.

Lige øst for dalbroen møder bilisterne denne dyrebro over vejen.
Lige øst for dalbroen møder bilisterne denne dyrebro over vejen.
Den nye motorvejsstrækning går over Danmarks længste dalbro, en elegant svunget højbro. Den 730 lange dalbro er i Danmark kun overgået af Harald Blåtands 750 meter lange bro over Vejle Ådal, men den kunne ikke byde på samme flotte udsigt som Funderbroen i 30 meters højde.

Særligt i vestlig retning er udsigten over trætoppene og – med et hurtigt blik - dalbunden flot, selv om de store, men gennemsigtige støjskærme på hele broen tager en smule af naturoplevelsen.

Bygget af folkedansere

Rådyr, harer og ræve får en fin udsigt ned til bilerne.
Rådyr, harer og ræve får en fin udsigt ned til bilerne.
På turen kan bilisterne også fundere over, at den mægtige bro – som i virkeligheden er to parallelle broer - er blevet bygget medhjælp af folkedansere.

Sammen med andre lokale foreningsfolk har de stået 30 meter over ådalen og skubbet teflonplader på plads, hver gang et af de 26 betonelementer på 770 ton blev skubbet ud på plads.

Rasteplads uden benzin og mad

I den vestlige ende af den nye strækning, hvor motorvejen har forladt det kuperede Østjylland og er fladet ud på det jævne Vestjylland, er en rasteplads kaldet Rønkilde. Her møder bilisterne borde og bænke samt toilet, men ingen servering.

En ny type paddehegn skal holde tudser og andet småkravl væk fra den farlige motorvej.
En ny type paddehegn skal holde tudser og andet småkravl væk fra den farlige motorvej.

Rastepladsen er forberedt til tankstation og cafeteria, men der kan gå lang tid, før trafikken er stor nok til, at et benzinselskab vil binde an med en servicestation.

Tilslutningsanlæg ikke færdig

Motorvejen er endnu ikke helt færdig. Til- og frakørsel <36> ved Bording, hvor motorvejen hidtil er sluttet, kan først bygges om, efter at selve motorvejen er taget i brug.  Derfor går der nogle uger, før man kan komme af og på motorvejen ved Bording. 

Projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen har haft ansvaret for at bygge motorvejen.
Projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen har haft ansvaret for at bygge motorvejen.
Vejen til én milliard kroner er tredjesidste etape af Herningmotorvejen. Næstsidste del åbner øst for Silkeborg i 2015 og den sidste gennem Silkeborg året efter.

 


 

 

 

Bording-Funder-motorvejen åbner godt to måneder før forventet, og budgettet på én mia. kr. holder.
Bording-Funder-motorvejen åbner godt to måneder før forventet, og budgettet på én mia. kr. holder.