Afstanden mellem Aarhus og Herning bliver mentalt og tidsmæssigt kortere, når motorvejsstrækningen Bording-Funder indvies 31. august.

Derefter vil en kortege af biler fra Sportscar Event køre over broen som de officielt første. Dernæst skal der ryddes op, inden vejen gives fri til bilisterne tidligt på aftenen.
Pæn tidsgevinst
Den 12 km lange motorvejsetape på rute 15 Herningmotorvejen gør ikke afstanden fysisk kortere, men giver forbindelsen et gevaldigt løft, hæver den mulige gennemsnitsfart fra ca. 70 til 130 km i timen og sparer bilisterne for den snoede tur ned gennem Funder Ådal, hvor der bl.a. er en jernbaneoverskæring.

Særligt i vestlig retning er udsigten over trætoppene og – med et hurtigt blik - dalbunden flot, selv om de store, men gennemsigtige støjskærme på hele broen tager en smule af naturoplevelsen.
Bygget af folkedansere

Sammen med andre lokale foreningsfolk har de stået 30 meter over ådalen og skubbet teflonplader på plads, hver gang et af de 26 betonelementer på 770 ton blev skubbet ud på plads.
Rasteplads uden benzin og mad
I den vestlige ende af den nye strækning, hvor motorvejen har forladt det kuperede Østjylland og er fladet ud på det jævne Vestjylland, er en rasteplads kaldet Rønkilde. Her møder bilisterne borde og bænke samt toilet, men ingen servering.

Rastepladsen er forberedt til tankstation og cafeteria, men der kan gå lang tid, før trafikken er stor nok til, at et benzinselskab vil binde an med en servicestation.
Tilslutningsanlæg ikke færdig
Motorvejen er endnu ikke helt færdig. Til- og frakørsel <36> ved Bording, hvor motorvejen hidtil er sluttet, kan først bygges om, efter at selve motorvejen er taget i brug. Derfor går der nogle uger, før man kan komme af og på motorvejen ved Bording.

