For tredje år i træk er det en Opel, som har størst andel fejlfrie biler i den tyske synsstatistik fra Dekra. Med 96,9 procent fejlfrie biler, var det Opel Astra, som klarede sig bedst blandt biler, der har kørt op til 50.000 km om året.
På andenpladsen finder vi sidste års vinder, Opel Insignia, med en fejlprocent på 96,0 procent og på tredjepladsen Renault Megane med 95,9 procent fejlfri biler.
Toyota Prius og Audi A4 klarer sig godt
Dekra deler bilerne op i antal kørte kilometer i modsætning til TÜV, der opdeler biler i aldersgrupper. Blandt de biler, som har kørt 50.000-100.000 km, er det Toyota Prius, der med 87,5 procent har flest fejlfrie biler.
I kategorien 100.000-150.000 km er det Audi A4, som klarer sig bedst med en fejlfri procent på 76,8.
Gennemsnittet i de tre kategorier er 80,2 procent fejlfri biler op til 50.000 km, 56.5 procent fejlfri biler ved 50.000-100.000 km og kun 33,6 procent fejlfri biler, der har kørt 100.000-150.000 km.
De mest fejlbehæftede modeller er første generation Ford Ka og Fiat Seicento, i alle tre km-intervaller.
Flest fejl på lys
De oftest forekommende fejl i Dekras syn er på lys og elektronik med 19,7 procent, fejl på bremser udgør 11,8 procent, fejl på styretøj og hjulophæng er 9,6 procent, og fejl på motor og udstødning er 8,3 procent.
Typiske fejl er styrekugler, bremseskiver, bremseslanger og bremserør, oliespild fra motor og gearkasse, brud på fjedre og fejl på lygtehøjde justering.
Færre rustproblemer
I øvrigt er der langt færre rustskader på bilerne i dag, end der var for ti og tyve år siden. Det er sjældnere, at rustskader med betydning for sikkerheden opstår på karrosseriet. Men der er også færre rustskader i vognbunden, på bremseskiver samt på bremserør og brændstofrør.
Synsstatistik for biler der har kørt op til 50.000 km:
 Top 5 i minibilklassen | Procent fejlfri biler |
---|---|
Ford Fiesta | 95,3 |
VW Polo | 93,6 |
Mazda 2 | 92,1 |
Seat Ibiza | 90,6 |
Toyota Yaris | 89,3 |
Opel Corsa | 89,0 |
De 5 dårligste i minibilklassen | Procent fejlfrie biler |
---|---|
VW Lupo | 53,5 |
Chevrolet Matiz | 46,0 |
Seat Arosa | 42,1 |
Fiat Seicento | 37,6 |
Ford Ka | 21,3 |
Top 5 i mellemklassen | Procent fejlfrie biler |
---|---|
Opel Astra | 96,9 |
Renault Mégane | 95,9 |
Toyota Prius | 94,8 |
Toyota Auris | 92,6 |
VW Golf VI | 91,8 |
De 5 dårligste i mellemklassen | Procent fejlfrie biler |
---|---|
Mercedes-Benz A-Klasse | 62,9 |
Fiat Stilo | 60,5 |
Opel Astra (gl. model) | 59,2 |
Kia Rio | 56,7 |
Chrysler PT Cruiser | 45,2 |
Top 5 i den store mellemklasse | Procent fejlfrie biler |
---|---|
Opel Insignia | 96,0 |
Mercedes-Benz C-Klasse | 93,1 |
Audi A4 | 92,9 |
Mazda 6 | 91,4 |
Ford Mondeo | 91,3 |
De 5 dårligste i den store mellemklasse | Procent fejlfrie biler |
---|---|
Nissan Primera | 73,6 |
BMW 3-serie (gl. model) | 72,7 |
Citroën C5 (gl. model) | 70,9 |
VW Passat (gl. model) | 70,7 |
Renault Laguna (gl. model) | 64,0 |
Top 5 i luksusklassen | Procent fejlfrie biler |
---|---|
Mercedes-Benz E-Klasse | 94,8 |
VW Phaeton | 94,3 |
BMW 5-serie | 93,7 |
Volvo S80/V70/XC70 | 92,4 |
Audi A6 | 90,1 |
De 5 dårligste i luksusklassen | Procent fejlfrie biler |
---|---|
Mercedes-Benz CLS | 86,0 |
Skoda Superb | 81,0 |
Volvo S80/V70/XC70 (gl. modeller) | 80,3 |
BMW 5-serie (gl. model) | 54,4 |
Mercedes-Benz E-Klasse (gl. model) | 54,3 |