Optimismen blomstrer i Detroit

Årets store amerikanske bilshow er ved at gå i gang i bilbyen Detroit. Motor rapporterer fra udstillingen, hvor de amerikanske mærker især koncentererer sig om biler i europæisk mellemklasse.

Nyt om biler

Vejret i Detroit er usædvanlig mildt for årstiden, og det er som om de lune temperaturer har bredt sig til udstillingskomplekset Cobo Hall, hvor årets første store biludstilling åbner for publikum nu på lørdag.

Der er i hvert fald forårsfornemmelser hos de store bilkoncerner, der er færdige med at tale om krise og nu fokuserer på de produkter, der skal forme fremtiden.

Tre klare tendenser

Der er flere klare tendenser på årets Detroit-udstilling. For det første har amerikanerne efterhånden indset, at en bil ikke behøver have V8-motor og veje tre ton. De vigtigste præsentationer hos både GM, Ford og Chrysler er alle biler i europæisk mellemklasse, og selv om de store, benzinslugende trucks stadig kan ses på standene, er de helt klart gledet i baggrunden.

For det andet taler alle om den nye generation af bilkøbere, folk i tyverne, som stiller helt andre krav til deres bil, end deres forældres generation gjorde.

Masser af elektronik

 Og det leder direkte videre til den tredje tendens, nemlig at der netop nu skyller en sand elektronisk revolution ind over bilerne, der i stadig højere grad skal kunne kommunikere med mobiltelefoner, iPads og internettet.

Motor er det eneste danske bilmagasin, der er til stede på årets Detroit-udstilling, og i de kommende dage vil vi fortælle om nyhederne her på fdm.dk.

Nyhedslisten herunder opdateres løbende

Acura (Honda) NSX

Audi Vail

BMW 3-serie

Cadillac ATS

Chevrolet koncepter

Chrysler 700c

Dodge Dart

Ford Fusion/Mondeo

Mercedes-Benz SL

Mini Roadster

Smart For-Us

Toyota Prius C

Toyota NS4

VW e-Bugster

 

Årets bil i USA er fra Europa og Korea