2014 begynder med turbo på bilsalget

Sidste års rekordstore bilsalg trumfes af de to første måneder i år. 15 procent er salget af nye personbiler steget, og februar blev den største nogensinde. Vi har købt 31.000 nye biler på to måneder.

Nyt om biler

Som om der ikke var sat rekorder nok i 2013, fortsætter bilsalget med at vokse kraftigt. I årets første to måneder er salget af personbiler steget 15 procent.

Alene i februar kom 14.759 nye biler på nummerplader for første gang. Det er rekord for februar og en stigning er på over 20 procent i forhold til februar sidste år.

I januar var salget på 16.262 nye biler, en vækst på 10 procent.

"Historisk forandret bilmarked"

- Vi er kun to måneder inde i året, så det er alt for tidligt at tale om nye rekorder, men med den kraftige vækst i salget, vi har set indtil nu, samt nye modeller på vej, forventer vi et positivt marked i hele 2014, siger Bent Mikkelsen, administrerende direktør i De Danske Bilimportører, der opgør registreringstallene.

- Væksten fra 2013 fortsætter i det nye år med ekstra styrke, og det er imponerende i lyset af, at bilsalget i de seneste år allerede har sat en række rekorder. Det er en historisk forandret bilmarked, og vi er i gang en længe tiltrængt fornyelse af bilparken til gavn for både klima og sikkerhed, siger branchedirektøren.

De små biler – mikro- og miniklassen lagt sammen – står for en ekstra stor andel i år. I januar udgjorde de 64 procent og i februar 64,7 procent. Det er endnu mere end i de foregående 12 måneder, hvor andelen var 60,9 procent.

VW Up holder stadig fast i positionen som den mest købte bil.

Top 20 personbiler januar-februar
Nr. Model Antal
1 VW Up 1986
2 Toyota Aygo 1451
3 Peugeot 107 1324
4 Peugeot 208 1271
5 Citroën C1 972
6 Chevrolet Spark 879
7 Ford Ka 849
8 Ford Fiesta 838
9 Renault Clio 820
10 Skoda Octavia 758
11 Kia Picanto 730
12 VW Golf 680
13 Kia Rio 665
14 Skoda Citigo 652
15 Hyundai I20 637
16 Citroën C3 599
17 Toyota Yaris 562
18 Renault Captur 493
19 Opel Corsa 474
20 Hyundai i10 448
Kilde: De Danske Bilimportører