Pæne priser skal sætte fart på Smart

Smart er klar med priserne på sine to nye modeller, og selv om de bliver dyrere end andre småbiler, giver de basis for et hæderligt comeback for mærket.

De to Smart'er kommer til Danmark til november.
Nyt om biler

De to nye modeller fra mikrobilmærket Smart bliver dyrere end de øvrige små biler som VW Up og Toyota Aygo. Men ikke voldsomt meget dyrere.

Den genopstandne Smart Forfour, som teknisk er næsten identisk med Renault Twingo, kommer til at koste 129.000 kr. En Twingo koster til sammenligning 106.000 kr. med pænt udstyr.

Forfour får bl.a. aircondition og bluetooth i billigste udgave. Samme udstyr får Fortwo, som er den korte, topersoners version. Denne klassiske model får en pris på 104.000 kr.

Både Fortwo og Forfour lanceres i Danmark til november.

SE OGSÅ: Den smarte bybil er tilbage