Shell-stationer fortsætter

Det kendte muslingeskal-logo fortsætter – i reduceret – omfang i det danske landskab. Godt 100 Shell-stationer overtages af Statoil-ejer.

Foto: Torben Arent
Nyt om biler

De gule Shell-stationer er alligevel ikke fortid i Danmark.

Olieselskabet Shell solgte ellers for et år siden driften af alle sine 315 servicestationer til canadiske Couche-Tard, som i forvejen driver Statoil-servicestationer i bl.a. Danmark.

SE OGSÅ: Statoil køber Shell-stationer

Med i handlen var, at de canadiske ejere kunne bruge Shell-navnet i op til ti år.

Irsk selskab skal drive 205 Shell-stationer

Men nu er de 205 ud af de 315 Shell-stationer overdraget til det irske selskab DCC Holding.

DCC oplyser, at man vil drive de 205 stationer videre under Shell-navnet. Med i handlen er, at DCC også overtager Shells brændstofsalg til erhvervsmarkedet og flybrændstof. Derimod er Shells raffinaderi i Fredericia stadig ikke solgt, selv om Shell længe har forsøgt at finde en køber.

Den nye handel ventes at være godkendt af myndigheder og gå helt i gennem sidst på året.  
 

SE OGSÅ: Statoil-tanke forsvinder